Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

448 SVAMPEFAMILIERNE. men omgivne af Luftmyceliet. Sporerne ellipsoidiske eller ten- formede, enrummede, brune. Talrige Arter, men de fleste kun kendte som Raadsvampe. Rosellinia quercina Horlig. Denne Rodparasit og den af samme foraarsagede Sygdom i 1—3-aarige Egebevoksninger blev først opdaget og beskrevet i 1880 af Hob. Horlig1), som fandt den optrædende hyppig og meget skadelig i det nordvestlige Tyskland, og i 1882 fik jeg de første Meddelelser om denne Svamps Forekomst lier i Landet2). Sygdommen røber sig ved at Bladene paa de angrebne unge Egeplanter begynder at visne fra Toppen nedefter, og paa hele den underjordiske Del viser sig udenpaa Barklaget et Væv af tynde, flade, hindeagtige, uregelmæssigt slyngede Baand, som først er hvide, senere lerlarvede, og som sender strengformede Forgreninger ud i Jorden. Endvidere findes overalt paa Rod og Rodslok, halvvejs nedsænkede i Barken, sortegraa, knold- formede Sklerotier af et Knappenaalslioveds Størrelse, som tje- ner til Svampens Overvintring og ligeledes til at bevare dens Liv i tørre Perioder om Sommeren, naar det fine Luftmycelium visner; fra Sklerotierne udgaar da, naar Vejret bliver fugtigt, nye Hyfer, som dels breder sig i Form af tynde Strenge ud i Jorden og angriber Naboplanternes Rødder, dels danner et tættere Mycelievæv, som udvikler de sorte Sporehuse, med de brune, tenformede Sporer. Foruden ved Hjælp af Sporer og Mycel formerer Svampen sig ogsaa ved Knopceller, som udvik- les paa kransgrenede Frugthyfer. Det Sled, hvor Angrebet paa de unge Planter begynder, er de yngste Dele af Rødderne, altsaa Spidsen af Pæleroden og Siderødderne, hvor der endnu ikke er dannet Korklag. Her trænger Hyferne ind, hvad enten disse udgaar fra Naboplanter- nes Mycel eller fra Sporer eller Knopceller, og derefter forgrener Hyferne sig i hele Rodens Indre og dræber Roden fra neden af. Svampen trives bedst i vaade Sommermaaneder, medens baade Tørke og Kulde standser dens Vækst. Ligesom andre Rodparasiter breder den sig centrifugalt, og i bredsaaede Ege- kulturer opstaar derved stedse større runde Pletter af udgaaede J) Untersuch. aus dem forstbotan. Institut zu Munchen. S. 1—32. 2) Materiale af angrebne Egeplanter og Meddelelse om dens Forekomst i Skove ved Vejle Fjord modtog jeg fra Overførsler Winge.