Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KÆRNESVAMPE. 467 Ven tu ria ditricha (Fnes) paa Birkeblade; de torummede Knopceller paa levende, Sporehusene paa de døde Blade i det føl- gende Foraar. Fusicladium C er a si (Rabenh.) Erikss. (1885), angriber Kirse- bær, paa hvilke den fremkalder talrige, smaa, smudsigbrune eller mørkegrønne Skurvpletter, bestaaende -af overfladisk voksende Hyfer og korte, oprette Frugthyfer, der bærer de aflange, en- til torummede Knopceller; den kan ogsaa optræde paa Bladene. Man kender kun disse Knopceller, men den anføres her, da den sandsynligvis hører til Venturia. De angrebne Kirsebær standser sædvanlig deres Vækst naar de er halvmodne, tørrer ind og falder af. Sygdommen er hid- til sjælden og derfor af mindre Betydning. Eriksson fandt den ved Stokholm, den er bemærket nogle faa Steder i Tyskland og noget hyppigere i Frankrig. I Danmark har jeg kun set denne Sygdom optræde i en Have ved Sakskøbing, hvor den fandtes paa en Mængde Kirsebær paa samme Træ. Fusicladium Pyracanthae Thiimen angriber Bærrene af Ildtjørn (Cotoneaster Pyracantha), som overtrækkes af et smudsig olivenbrunt Hyfelag; da den nævnte Busk kun dyrkes for de skin- nende, rødgule Bærs Skyld, bliver den som Prydbusk aldeles ødelagt heraf. Jeg har set Buske i en Have ved Odense saa angrebne af denne Svamp, at der næppe var et Bær tilbage, som havde sin na- turlige Farve. Dusksvamp. Dilophia graminis (Fuckel) Sacc. Den angriber alene Planter af Græsfamilien, paa hvilke man træffer baade frie Knopceller, Pyknider og egentlige Spore- huse, som almindeligt anses for at høre sammen, hvad der dog ikke er udenfor al Tvivl. — Paa begge Sider af Bladpladen, sjældnere paa Bladskeden, viser sig ofte talrige rødbrune, af- lange eller lancetformede Pletter, omgivne af en gulagtig Rand; Midten af disse Pletter er kridhvid og bestaar af forholdsvis store, tenformede, farveløse Knopceller, som er forsynede med tre Skillevægge og sædvanlig ogsaa med nogle fine Børster i Spidsen. Denne Knopcelleform (tidligere beskreven under Navn al Mastigosporium album Riess), ses hyppig hos os paa mange Græsarter, især paa Rævehale, Timothé, Fioringræs, Rørhvene, Fløjlsgræs, Hundegræs, Draphavre, Gulaks, Hjærtegræs. — Pyk- nideformen (tidligere beskreven under Navn af Dilophospora graminis Desm.) danner graasorte, indvendig hvide Skorper, hvori Pykniderne er indsænkede; disse indeholder meget ejen- dommelige Knopceller, som er valseforniede, med en Række 30*