Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

KÆRNESVAMPE. 481 egentlige Sporehuse, som findes under den lidt blæreformigt op- pustede Kork, er kresstillede med en fælles, fin Munding og dækkede af et fint gult Pulver, der er dannet af Værtplantens løsrevne Barkceller. Sporesækkene er aflange eller lidt kølle- formede, Sporerne cylindriske, svagt krummede, med en Række Draaber. Denne Svamps parasitiske Optræden synes at være ganske upaaagtet i den fremmede Litteratur. Jeg beskrev første Gang den Ødelæggetse, den foraarsager paa Rødæl, i 1889 9. Dens parasitiske Natur ses tydelig derved, at man kan forfølge My- celiets Vandring ned gennem den friske Gren eller Stamme, enten helt omkring den tyndere Gren eller i Striber ned ad tykkere Grene eller Stammer, hvorved Veddet farves brunt oa (ler opstaar indfaldne Partier, idet Dannelsesvævet dræbes, me- dens de ubeskadigede Partier vedbliver at vokse, saa at der dannes en tydelig Grænse, undertiden som en temmelig skarp Kant mellem den syge og den sunde Del; ogsaa mellem det angrebne brunfarvede og det friske Ved findes en skarp Grænse. Den af denne Svamp foraarsagede Toptørre hos Rødællen er meget hyppig her i Landet, og er en væsentlig Aarsag til at Ællebevoksningerne mange Steder trives saa daarligt. Hos ældre Træer, med stærkt udviklet Korklag paa Stammen, er det kun Grenene der angribes, men naar den ene efter den anden af disse visner hen, gaar tilsidst hele Træet ud. Yngre Træer, saa længe de endnu har jævn Bark, angribes ofte paa selve Stammerne, og de gaar da selvfølgelig saa meget snarere ud. Hvidæl synes ikke at angribes af denne Svamp; der viste sig saaledes en iøjnefaldende Forskel mellem to til hinanden stø- dende og lige gamle større Bevoksninger af Rødæl og Hvidæl i Brændemose ved Saltbæk Vig, idet alle Træerne i den første havde tør Top og en stor Del af Træerne var helt udgaaede, tydelig nok hidrørende fra Angreb af Cryptospora, medens Hvid- ællen ikke var angrebet af denne Svamp, men derimod forsynet med talrige Heksekoste, foraarsagede af Taphrina epiphylla. Som Middel mod Sygdommen maa anbefales, saa snart Svampe- angrebet viser sig i en Bevoksning, da at foretage en Udrens- ning af de syge Stammer og Grene. Cryptospora Betulae Tulasne. Den ligner næsten i alle Henseender meget den paa Æl optrædende Art og kan, foruden ved sin Værtplante, kun ad 0 »Undersøgelser over Snyltesvampes Angreb paa Skovtræer i 1883 —1888«. i P. E. Mtiller’s Tidsskrift f. Skovbrug, XII Bd. Side 224 o. flg. E. Rostrup: Plantepatologi. 31