Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
NECTRIACEAE. 491 springstiden, bidrager de mange splintrede Saar, der fremkom- mer ved at Besøgende afriver Grene, ogsaa meget til at skaffe Indpas for Svampen. Paa ældre Bøge ser man ofte talrige, 1—2-aarige Grene med visne Blade midt om Sommeren, og naar man nærmere undersøger disse viser sig ofte, ved Grunden af den hentørrende Gren, tydelige Angreb af Nectria ditissima. Men ogsaa Stam- merne af ældre, ofte over hundredaarige Bøge kan angribes af denne Svamp; i saa Tilfælde har jeg oftest funden, at Træerne iforvejen har været stærkt befængte med Bøgens Skjoldlus, Cocciis Fagi, som har forberedt Svampeangrebet. Talrige ældre Bøge i Søndermarken og Frederiksberg Have ved København har saaledes vist sig meget sygelige i de sidst forløbne Aar, med tyndt Løvhang og Stammerne rigeligt oversaaet med de bekendte hvide Uldtotter, der udsvedes af Skjoldlusene, og der- efter at de røde Sporehuse af Nectria ditissima, der dog ikke, som hos yngre Træer, foraarsagede Revner og Kræftsaar. Paa lignende Maade som Bøgen, men sjældnere og uden nævneværdig Betydning, optræder Svampen paa Avnbøg, Has- sel, Ahorn, Æ1 og Røn; et enkelt Sted har jeg set den angribe en Plalanstanime, som var hensygnende og som ved Fældning viste sig fra en Fod over Jorden til Toppen, i en Trediedel af Stammens Omfang, at være besat med Svampens røde Spore- huse; de ydre Vedlag paa det samme Parti var brune og gen- nemvævede med Mycel. Som et typisk Eksempel paa den anden Form, Kræftsaarene antager, kan anføres Æbletræets Kræft. Udgangspunktet er her næsten altid Grunden af en Dværggren, og de Smaasaar, der giver Svampen Indpas, kan være de fine Tværridser i Bar- ken, som let opstaar her ved Grenens Svajning for Blæsten eller hyppigere de her ofte tæt samlede, sugende Skjoldlus, Cocciis conchiformis, som er saa hyppig forekommende paa Frugttræer. Den omtalte Dværggren gaar snart ud, men en Levning af den bliver længe siddende i Midten af Kræftsaaret. Under Kampen mellem Svampens Vækst, især om Efteraaret, og Træets Til- vækst om Sommeren opstaar en Række koncentriske, lidt op- svulmede Ringe, sædvanlig af oval Form med størst Udstræk- ning i Aksens Længderetning. Saaret er mere eller mindre misdannede Bøgeplanter; senere besøgte jeg selv Stedet og fandt at mange af Planterne var udgaaede. — Undertiden udgaar ovenfor Kræftstedet, naar dette findes ved Grunden af den unge Bøgestamme, en Kres af Bi- rødder, ligesom hos Bøge angrebne af Trametes.