Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
NECTRIACEAE. 497 lidt større end hos de andre Arter, med Fig. 207. Nectria cinnabarina (Tode). a. Gren af Acer Pseudoplatanus, hvis hele nedre Pai'ti er angrebet af Svampen og bedækket med Knopcellepuder (Tubercularia); en Del af disse bærer Hobe af Sporehuse; nat. Størr. — b. En Knopcellepude. — c. Hob af Sporehuse, udgaa- ende fra samme Stroma som Knopcellerne. — b og c 8 Gange forst. faldende halvkugleformede Knopcellepuder af lyserød til tegl- stensrød Farve, af Størrelse som et Knappenaalshoved indtil et Hampefrø, bestaaende af et kødet eller brusket Stroma, som paa hele Overfladen bærer et Lag af ovale, enrummede, farve- løse Knopceller. I denne Tilstand har Svampen tidligere været kaldt Tubercularia valgavis Tode. Af samme Stroma udvikles senere de cinnoberrøde Sporehuse, som tilsidst kan bedække hele Stromaet; de er rynket Overflade og tilsidst med noget indfalden Munding. Sporerne modnes, spredes og spirer sent om Efteraaret, medens Knopcellerne udvik- les og spirer til alle Tider, naar det blot er vaadt Vejr; i tørt Vejr om Sommeren og i Frostvejr om Vinteren svinder Stro- mapuderne saa stærkt ind, at man næppe bemærker dem, me- dens de i vaadt Vejr snart vokser ud og bedækkes med nye Lag af Knopceller. Man har tidligere anset denne Svamp for alene at vokse paa døde Trægrene, men det er i Følge nyere Undersøgelser, især af H. Magr1), C. Wehmer2) og talrige egne Iagttagelser, godtgjort, at den angriber levende Plantedele og optræder som Parasit eller i alt Fald som Halvparasit, hvad der praktisk set kommer ud paa et, med Hensyn til den anrettede Skade. I Træernes Stammer og unge Grene kan Svampen i Almindelighed kun trænge ind, hvor der findes saa dybe Saar, at disse naar ind til det funktionsløse Ved, ligesom Tilfældet er med de fleste Poresvampe. Saadanne Untersuchung. aus d. forstbot. Institut zu Munchen. III, S. 1—13, 1883. 2) Zeitschrift f. Pflanzenkrankheiten IV. Bd., S. 74, 1894, og V. Bd. S. 268, 1895. E. Rostrup: Plantepatologi. nn