Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NECTRIACEAE.
497
lidt større end hos de andre Arter, med
Fig. 207. Nectria cinnabarina (Tode).
a. Gren af Acer Pseudoplatanus, hvis hele nedre
Pai'ti er angrebet af Svampen og bedækket med
Knopcellepuder (Tubercularia); en Del af disse
bærer Hobe af Sporehuse; nat. Størr. — b. En
Knopcellepude. — c. Hob af Sporehuse, udgaa-
ende fra samme Stroma som Knopcellerne. —
b og c 8 Gange forst.
faldende halvkugleformede Knopcellepuder af lyserød til tegl-
stensrød Farve, af Størrelse som et Knappenaalshoved indtil et
Hampefrø, bestaaende af et kødet eller brusket Stroma, som
paa hele Overfladen bærer et Lag af ovale, enrummede, farve-
løse Knopceller. I denne Tilstand har Svampen tidligere været
kaldt Tubercularia valgavis Tode. Af samme Stroma udvikles
senere de cinnoberrøde Sporehuse, som tilsidst kan bedække
hele Stromaet; de er
rynket Overflade og
tilsidst med noget
indfalden Munding.
Sporerne modnes,
spredes og spirer sent
om Efteraaret, medens
Knopcellerne udvik-
les og spirer til alle
Tider, naar det blot
er vaadt Vejr; i tørt
Vejr om Sommeren
og i Frostvejr om
Vinteren svinder Stro-
mapuderne saa stærkt
ind, at man næppe
bemærker dem, me-
dens de i vaadt Vejr
snart vokser ud og
bedækkes med nye
Lag af Knopceller.
Man har tidligere
anset denne Svamp
for alene at vokse
paa døde Trægrene,
men det er i Følge nyere Undersøgelser, især af H. Magr1), C.
Wehmer2) og talrige egne Iagttagelser, godtgjort, at den angriber
levende Plantedele og optræder som Parasit eller i alt Fald som
Halvparasit, hvad der praktisk set kommer ud paa et, med
Hensyn til den anrettede Skade. I Træernes Stammer og unge
Grene kan Svampen i Almindelighed kun trænge ind, hvor der
findes saa dybe Saar, at disse naar ind til det funktionsløse
Ved, ligesom Tilfældet er med de fleste Poresvampe. Saadanne
Untersuchung. aus d. forstbot. Institut zu Munchen. III, S. 1—13, 1883.
2) Zeitschrift f. Pflanzenkrankheiten IV. Bd., S. 74, 1894, og V. Bd. S. 268, 1895.
E. Rostrup: Plantepatologi. nn