Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NECTRIACEAE.
503
en Trediedel af Planterne paa en Mark blev angrebne. Da
Svampen ofte optræder paa den Maade, at alle Planter i Nær-
heden af hverandre er angrebne, kan det anbefales snarest at
afslaa saadanne Pletter. Efter den Maade, paa hvilken den an-
griber Planterne, maa det antages, at den bredes med Græsfrøet
samt at Myceliet overvintrer i Rodstokken hos de fleraarige
Græsser. Den synes ikke at optræde paa enaarige Græsarter.
Claviceps.
De herhen hørende Svampe udmærker sig ved at have et
langagtigt Sklerotium, hvorfra udvikles stilkede, kugleformede
Frugtlegemer, hvori de flaskeformede, uden egentlig Væg for-
synede Sporehuse er nedsænkede, saa at kun de kegleformede
Mundinger rager frem paa Overfladen. Sporesækkene er valse-
formede og Sporerne meget lange, traadformede. De faa kendte
Arter angriber Frugtknuderne af Græsser og Halvgræsser.
Meldrøjersvamp. Claviceps purpurea (Fries).
Den foraarsager en af de længst kendte Plantesygdomme,
men hvis rette Natur man dog først i nyere Tid har faaet fuldt
opklaret1). De valseformede, sorte Legemer, som er bedst kendt
fra Rugaks og som kaldes »Meldrøjer« (Rugdrenge, Hornrug,
Drog), ansaa man længe for at være selvstændige Svampe (Se-
cale cornutum, Sclerotium clavus), medens det i Virkeligheden
kun er Svampens Mycelium, S kierotier.
Svampens Udviklingsgang er følgende: Under Rugens eller
andre Græsarters Blomstring fører Vinden eller Insekter Svam-
pens Sporer eller Knopceller med sig, og naar en af disse kom-
mer i Berøring med den ganske unge Frugtknude, trænger en
Spiretraad ind i samme og danner her et tæt Væv af Hyfer,
som bugter og fletter sig om hverandre, saa at hele Frugtknuden
omdannes til et tæt Svampemycel, som vokser stærkere end de
runde Frugtknuder og som i Spidsen bærer Levningerne af den
oprindelige Frugtknude. Saa længe den unge Meldrøjer er
J) Man antog tidligere, at Meldrøjer skyldtes Insektstik eller uheldige Jord-
bundsforhold, Mangel paa Bestøvning i Blomstringstiden, giftige Taager,
en Udartning af Plantens Natur paa Grund af Dyrkningen m. m. En af
de første, der forsvarede den Anskuelse, at Meldrøjer maatte være en
Svamp, var den danske Økonom F. W. Troyel, se Naturhistorie-Selskabets
Skrifter 1791.