Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
NECTRIACEAE. 503 en Trediedel af Planterne paa en Mark blev angrebne. Da Svampen ofte optræder paa den Maade, at alle Planter i Nær- heden af hverandre er angrebne, kan det anbefales snarest at afslaa saadanne Pletter. Efter den Maade, paa hvilken den an- griber Planterne, maa det antages, at den bredes med Græsfrøet samt at Myceliet overvintrer i Rodstokken hos de fleraarige Græsser. Den synes ikke at optræde paa enaarige Græsarter. Claviceps. De herhen hørende Svampe udmærker sig ved at have et langagtigt Sklerotium, hvorfra udvikles stilkede, kugleformede Frugtlegemer, hvori de flaskeformede, uden egentlig Væg for- synede Sporehuse er nedsænkede, saa at kun de kegleformede Mundinger rager frem paa Overfladen. Sporesækkene er valse- formede og Sporerne meget lange, traadformede. De faa kendte Arter angriber Frugtknuderne af Græsser og Halvgræsser. Meldrøjersvamp. Claviceps purpurea (Fries). Den foraarsager en af de længst kendte Plantesygdomme, men hvis rette Natur man dog først i nyere Tid har faaet fuldt opklaret1). De valseformede, sorte Legemer, som er bedst kendt fra Rugaks og som kaldes »Meldrøjer« (Rugdrenge, Hornrug, Drog), ansaa man længe for at være selvstændige Svampe (Se- cale cornutum, Sclerotium clavus), medens det i Virkeligheden kun er Svampens Mycelium, S kierotier. Svampens Udviklingsgang er følgende: Under Rugens eller andre Græsarters Blomstring fører Vinden eller Insekter Svam- pens Sporer eller Knopceller med sig, og naar en af disse kom- mer i Berøring med den ganske unge Frugtknude, trænger en Spiretraad ind i samme og danner her et tæt Væv af Hyfer, som bugter og fletter sig om hverandre, saa at hele Frugtknuden omdannes til et tæt Svampemycel, som vokser stærkere end de runde Frugtknuder og som i Spidsen bærer Levningerne af den oprindelige Frugtknude. Saa længe den unge Meldrøjer er J) Man antog tidligere, at Meldrøjer skyldtes Insektstik eller uheldige Jord- bundsforhold, Mangel paa Bestøvning i Blomstringstiden, giftige Taager, en Udartning af Plantens Natur paa Grund af Dyrkningen m. m. En af de første, der forsvarede den Anskuelse, at Meldrøjer maatte være en Svamp, var den danske Økonom F. W. Troyel, se Naturhistorie-Selskabets Skrifter 1791.