Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
510
SVAMPEFAMILIERNE.
sækkene er lejrede. De begynder alle med at være Parasiter,
men har dog ikke nogen større Betydning for vore Kulturplanter.
Skorpesvamp. Phyllachora.
Stromaet er fuldstændig sammenvokset og sammensmeltet
med Cellevævet og Overhuden af Værtplanten; det er fladt eller
svagt hvælvet, med utydeligt fremtrædende Mundinger af de
nedsænkede Sporehuse; Sporerne ægformede, enrummede,
farveløse.
Græssernes Skorpesvamp. Phyllachora graminis (Pers.)
Paa de grønne, levende Græsblade danner den Hade, sorte,
lidt glinsende, sædvanlig aflange Skorper, som tilsidst træder
lidt frem paa begge Sider af Bladene; hos Græsser med meget
smalle Blade kan den optræde som en Række smaa sorte Ringe
eller Knuder. Den foraarsager, at Bladene bliver tidlig gule og
visner. Paa vore Kornarter findes den ikke, men derimod paa
mange andre Græsser, især Skovgræsser, men ogsaa paa dyr-
kede Fodergræsser: Hundegræs, Rapgræs, Svingel, Fioringræs.
Kløverens Skorpesvamp. Phyllachora Trifolii (Pers.).
Naar denne Svamp henføres til denne Plads og gives det
anførte Slægtsnavn, er det kun paa Grund af den store ydre
Lighed med andre Arter, thi man har aldrig med Sikkerhed
lundet Sporesække eller Sporer i dens Stroma, skønt der heri
opstaar Huler paa den sædvanlige Maade hos denne Familie;
derimod udvikles i disse Huler en Mængde meget smaa, ovale
Pyknokonidier. Paa de grønne Kløverblades Underside danner
den talrige smaa, sorte, skorpeagtige Pletter, der kan sidde saa
tæt, at hele Bladfladen næsten bliver sort; den tilsvarende Del
af Bladets Overside affarves og bliver brunlig. Fra dette Stroma
udgaar Hobe af sortebrune, perlesnorformig leddede Hyfer, som
bærer de pæreformede, torummede, brune Knopceller (Polythrin-
cium Trifolii Kunzé). Den er meget hyppig paa vore dyrkede
Kløverarier: Rødkløver, Hvidkløver og Alsikekløver samt paa
Jordbær-Kløver og Bugtet Kløver, og den kan undertiden for-
ringe Kløverens Værdi en Del. Hvor der viser sig enkelte
Pletter stærkt angrebne, hvad der især er Tilfældet paa sidere