Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
510 SVAMPEFAMILIERNE. sækkene er lejrede. De begynder alle med at være Parasiter, men har dog ikke nogen større Betydning for vore Kulturplanter. Skorpesvamp. Phyllachora. Stromaet er fuldstændig sammenvokset og sammensmeltet med Cellevævet og Overhuden af Værtplanten; det er fladt eller svagt hvælvet, med utydeligt fremtrædende Mundinger af de nedsænkede Sporehuse; Sporerne ægformede, enrummede, farveløse. Græssernes Skorpesvamp. Phyllachora graminis (Pers.) Paa de grønne, levende Græsblade danner den Hade, sorte, lidt glinsende, sædvanlig aflange Skorper, som tilsidst træder lidt frem paa begge Sider af Bladene; hos Græsser med meget smalle Blade kan den optræde som en Række smaa sorte Ringe eller Knuder. Den foraarsager, at Bladene bliver tidlig gule og visner. Paa vore Kornarter findes den ikke, men derimod paa mange andre Græsser, især Skovgræsser, men ogsaa paa dyr- kede Fodergræsser: Hundegræs, Rapgræs, Svingel, Fioringræs. Kløverens Skorpesvamp. Phyllachora Trifolii (Pers.). Naar denne Svamp henføres til denne Plads og gives det anførte Slægtsnavn, er det kun paa Grund af den store ydre Lighed med andre Arter, thi man har aldrig med Sikkerhed lundet Sporesække eller Sporer i dens Stroma, skønt der heri opstaar Huler paa den sædvanlige Maade hos denne Familie; derimod udvikles i disse Huler en Mængde meget smaa, ovale Pyknokonidier. Paa de grønne Kløverblades Underside danner den talrige smaa, sorte, skorpeagtige Pletter, der kan sidde saa tæt, at hele Bladfladen næsten bliver sort; den tilsvarende Del af Bladets Overside affarves og bliver brunlig. Fra dette Stroma udgaar Hobe af sortebrune, perlesnorformig leddede Hyfer, som bærer de pæreformede, torummede, brune Knopceller (Polythrin- cium Trifolii Kunzé). Den er meget hyppig paa vore dyrkede Kløverarier: Rødkløver, Hvidkløver og Alsikekløver samt paa Jordbær-Kløver og Bugtet Kløver, og den kan undertiden for- ringe Kløverens Værdi en Del. Hvor der viser sig enkelte Pletter stærkt angrebne, hvad der især er Tilfældet paa sidere