Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

HYSTERIACEAE. 513 Grene udvikles i lange Strækninger de store, halvkugleformede, indbyrdes sammenvoksede Stromata af henved en Ctm.s Tyk- kelse; de heri nedsænkede Sporehuse rager med deres Munding frem af samme. Den optræder i N. Amerika baade paa vildt- voksende og dyrkede Arter af Prunus, og gør der betydelig Skade paa Blomme- og Kirsebærtræer, som i nogle Egne af de østlige Fristater siges at være gaaet aldeles til Grunde; den har i flere Stater givet Anledning til Lovforanstaltninger mod dens videre Udbredelse. Sygdommen er endnu ikke bemærket i Eu- ropa, og for at undgaa den maa man altsaa være forsigtig ved Indførslen af Sten frugttræer, navnlig af Slægten Prunus, fra Amerika. 20. Familie. Hysteriaceae. Sporehusene er sorte, enten kulagtige og fritsiddende paa Underlaget eller hindeagtige og i Begyndelsen nedsænkede i Værtplantens Cellevæv, som senere gennembrydes; mest karak- teristisk er Formen af Sporehusene, idet de altid er langagtige, elliptiske eller linieformede, aabnende sig med en Længde- sprække (man kunde derfor paa Dansk kalde Familien »Sprække- svampe«), hvorved Skiven bliver mere eller mindre synlig; denne Skive bestaar af Sporesække, omgivne med Safttraade, som ofte i Spidsen er grenede og altid bøjede ud over Spore- sækkenes øvre Ende. Den danner en Overgang mellem de to store Grupper af Sæksporesvampe, som man tidligere har kaldt Kærnesvampe eller Pyrenomycetes (de fem foregaaende Familier) og Skivesvampe eller Discomycetes (de tre følgende Familier). Hysterographium Fraxini (Pers.). Sporehusene sidder overfladisk paa Barken, er stærkt hvæl- vede, elliptiske, med en dyb Længdefure, kulagtig haarde, om- trent 2 mm. lange, selskabeligt samlede, ofte i koncentriske Krese. I de valseformede Sporesække findes otte i to Rækker stillede, forholdsvis store, gule, mangerummede (d. v. v. baade med Længde- og Tværvægge forsynede) Sporer. Den er tem- melig almindelig paa Askegrene og anses sædvanlig for en Raad- svamp; men jeg har dog flere Steder set den optræde i unge Askekulturer, paa selve Stammerne, paa en Maade, der beret- tiger til at anse den for en Snyltesvampx). Paa Eng- eller Tidsskr. f. Skovbrug, VI Bd. S. 286. 1883. E. Rostrup: Plantepatologi. 33