Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
HYSTERIACEAE. 519 gennemvævede med et farveløst eller blegrødt, stærkt forgrenet Mycelium, med faa Skillevægge, hvilket allerede findes i de endnu grønne Naale, naar de begynder at oversaas med brune Prikker. Sygdommen er udbredt overalt her i Landet, men optræder meget forskellig efter de klimatiske Forhold; i vaade og kolde Somre faar de yngre Fyrrebevoksninger i langt større Omfang end ellers det for denne Sygdom karakteristiske, graa- skimlede Udseende. Lophodermium. Sporehusene er hindeaglige, korte, elliptiske, med buekrum- mede Rande. Sporesækkene er valseformede eller tykt tenfor- mede, omgivne af hagekrummede Safttraade; Sporerne er lange, traadformede eller kortere, valseformede, omgivne af et Slimlag. Flere meget skadelige Arter paa Naaletræer. Lophodermium pinastri (Schrader). Fyrrens Sprækkesvamp er vistnok den for Tiden far- ligste Svamp for vore Fyrrebevoksninger. Den angriber alle Fyrrearters Naale, dræber en Mængde 1 — 3-aarige Fyrreplanter i Planteskolerne og foraarsager Naalefald hos ældre Træer1). Det er især Skovfyrren (Pinus silvestris), som lider saa stærkt af denne Sygdom i Planteskolen2). Primærbladene, d. Udførligere Meddelelser om denne Svamp og dens Optræden i danske Plantager har jeg givet i »Tidsskr. f. Skovbrug® IV, 84—86, VI, 255—277, IX, 241—245, XII, 200. — Se ogsaa Hedeselskabets Tidsskrift 1882, S. 32 o. tig. — Et nyt udførligt Arbejde om denne Sygdom og Forsøg til at be- kæmpe den ved Hjælp af Kemikalier er givet af Tubeuf: »Studien iiber die Schiittekrankheit der Kiefer« i »Arbeiten aus d. biolog. Abth. fur Land- u. Forstwirthschaft am kais. Gesundheitsamte«, II Bd. 1901. 2) At denne Sygdom har optraadt her i Landet næsten lige saa længe som Skovfyrren har været dyrket her, synes at fremgaa af en Bemærkning (om end Tydningen er en anden) i »Afhandling om Skoves Opelskning m. H. t. den danske Flaades Skibsbyggeri«. Et Prisskrift af M. G. Schäf- fer, kgl. dansk Forstplantage-Inspecteur; skrevet i Aaret 1804, publiceret København 1811, hvori det S. 157 hedder: »Denne Fyr (Pinus silvestris) har siden en halv Snes Aar og den Skotske Fyr siden en 2 eller 3 Aar, havt det Tilfælde, at i dens spæde Alder dens Naale blive brune i Frost- vejr og derved for en stor Del gaa ud; hvilket Tilfælde muligt maa hid- røre fra Atmosphærens forandrede Egenskab, især da disse Fyr ingentid forhen have været underkastede dette Tilfælde«. — At denne Svamp alle- rede var paa Færde i Fortidens Fyx'reskove, fremgaar af, at man finder dens Sporehuse paa Naalene af den fossile Skovfyr i vore Tørvmoser (N. Hartz).