Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

HYSTERIACEAE. 527 husene er komne til Udvikling; men man træffer dog jævnlig Grene med fuldt udviklede Pyknider og Sporehuse paa de endnu fastsiddende Naale. Det er især Rødgranbevoksninger paa alt- for fugtig Bund, med højt staaende Grundvand, paa indesluttede Steder, tilkultiverede Skovmoser med stillestaaende Taager, at Sygdommen viser sig værst, og paa saadanne Lokaliteter kan man linde hele Bevoksninger, som har mistet eller er i Færd med at miste alle Naalene, undtagen paa det sidste Aarsskud. For en stor Del gaar disse 10—20-aarige Træer ud; selv i indtil 60-aarige Bevoksninger gaar der ofte aarlig en Del Træer ud paa Grund af denne Svamps Angreb, især paa mager Bund; de staar ofte i liere Aar alene med den øverste Top nogenlunde frisk. Denne Svamp er, næstefter Polyporus radiciperda, den far- ligste Fjende for Rødgranen hos os. Der er dog den Fordel, at hos de af Sprækkesvampen dræbte Træer er Veddet friskt, saa at man kan drage fuld Nytte af dem, medens de af Rod- fordærveren angrebne Træer er temmelig værdiløse. Det bedste Middel mod Sprækkesvampen vil vistnok være ved Afvanding at sænke Grundvandet. Foruden paa Rødgran har jeg fundet den samme eller i alt Fald en ganske lignende Svamp paa Naale af: Picea alba en- kelte Steder baade i Jylland og paa Øerne, Picea sitchensis i Asserbo Plantage, Picea Morinda i en Have ved Holbæk, Abies pectinata ved Brændeskov i Fyn og Pseudotsuga Douglasii ved Glorup i Fyn. Lophodermium brachysporum Roste.* 1). Denne Svamp optræder alene paa Weymouthsfyr (Pinus Strobus), hvis Naale gennemvæves af dens Mycel, som man og- saa undertiden kan linde i de yngste Skud. Paa hver af Naa- *) Jeg beskrev denne Svamp under det anførte Navn første Gang i Tidsskr. f. Skovbrug VI Bd. 281 (1883), Senere blev den funden flere Steder i Tyskland og min Beskrivelse blev suppleret paa flere Punkter af Tubeuf i »Beiträge zur Kenntniss der Baumkrankheiten« 1888, hvor det af mig givne Navn bibeholdes. I samme Forfatters »Pflanzenkrankheiten* 1895, S. 247, henføres den til Slægten Hypoderma, hvad jeg af tidligere anførte Grunde ikke kan finde rigtigt. Men endnu mindre kan jeg indrømme Berettigelsen af, som er sket i den engelske Udgave af samme Værk (Dis- eases of plants 1897, p. 233), at døbe den helt om og kalde den Hypo- derma strobicola; det strider mod anerkendte Regler for den botaniske Nomenklatui', at forkaste det af mig givne Artsnavn, fordi Spegazzini 4 Aar efter at jeg har indført dette, tilfældigvis kalder en i Syd-Amerika funden Svamp »Hypoderma brachysporum«.