Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

HYSTERIACEAE. 529 Weymouthsfyr; Træerne var dels stærkt hensygnende, men med frisk Rod, dels helt døde, uden at der var anden Aarsag hertil at finde end den nævnte Svamp, som liavde dræbt det ene Skud efter det andet og foraarsaget stærkt Naalefald. Fældning og Fjernelse af de angrebne Træer og Afsvamp- ning af Naalelaget under Træerne med en Kobberopløsning vil være at anbefale, forsaavidt der endnu firjdes friske Weymouths- fyrre-Bevoksninger i Nærheden. Af mindre vigtige til denne Slægt hørende Arter skal endnu kortelig nævnes følgende: L. juniper i num (Fries) er hyppig paa spredte Naale af Al- mindelig Ene, men trælles ogsaa i Haver paa dyrkede Varieteter af denne Art samt paa Juniperus virginiana og Sabina; den foraarsager undertiden at Grene eller hele Buske gaar ud. En ganske lignende Svamp har jeg fundet paa Naale af Taks, men meget sparsomt, i Jylland. M. gilviim Rostr. (Tidsskr. f. Skovbrug VI. 283) har jeg kun funden et enkelt Sted i Fyn paa 3-aarige Østerrigsk Fyr, som havde et sygeligt Udseende, med en Del henvisnende Naale; disse var be- satte med aflange, hvælvede Puder af bleggul, tilsidst graa Farve, aabnende sig med en Længdesprække og i det hele af samme Byg- ning som de andre, sorte Lophodermier. Sporesækkene var valse- formede, 75—80 Mikrom, lange og 10 —12 Mikrom, tykke, omgivne af traadformede Safttraade og indeholdende traadformede, med en Række Draaber forsynede Sporer, af Længde med Sporesækken. N. arundinaceum (Schrader) optræder med sine sorte, ellip- tiske. 1—2 mm. lange Sporehuse paa Bladskeder og Bladplader af mange forskellige Græsarter. Jeg har hos os bemærket den paa Marehalm, Hjælme, Tagrør, Hundegræs, Rørhvene, Rød Svingel, Skov-Svingel, Fladstraaet Rapgræs, Opret Hejresvingel, Tandbælg; jeg har funden den en enkelt Gang paa Hvedehalm. Til Hysteriaceae hører endelig Slægten Dichaena, med sorte- brune, rundagtige Sporehuse, der aabner sig med en Spalte og har lirrummede, aflange Sporer; Sporehusene træffes sjælden, derimod er dens Pyknider (Psilospora) meget hyppige; de er skiveformede, først indsænkede i Barken, senere frembrydende, med ellipsoidiske, farveløse, stilkede Knopceller. Da de ikke synes at strække deres Virkning ind til Bast eller Ved, har de ingen praktisk Betydning. D. faginea (Pers.) træffes alle Vegne paa den jævne Bark af Bøge- stammer, hvor den vokser selskabeligt og farver store Partier kul- sorte, sædvanlig samlede i uregelmæssige Tværstriber. — D. quer- E. Bos trup: Plantepatologi. 34