Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

536 SVAMPEFAMILIERNE. Pinus Laricio; ogsaa paa Strobus excelsa har jeg set den flere Steder her i Landet. Disse sorte, pudeformede Pyknider har en ujævn Overflade, bliver omtrent 1 mm. tykke og træffes især paa de enaarige Grenes Bladpuder, mellem Knopskællene og paa den afblegede nederste Del af selve Naalene. Sygdommen viser sig paa Fyrre af enhver Alder fra deres 5. Aar, i Form af spredte, udgaaede, enaarige Grene, som bliver iøjnefaldende ved deres rødbrune Naale, blandede med andre tidligere udgaaede Aarsskud, som har mistet alle Naalene. Syg- dommen begynder i Spidsen af Skuddet, hvis Endeknop visner, og den fortsætter sig enten til Grunden af Skuddet eller standser mere eller mindre dybt nede paa samme, saa at den nederste Del kan holde sig frisk. Undértiden breder Sygdommen sig fra de unge til de ældre Grene, idet Myceliet vokser ned i disse. Det farveløse Mycel træffes især i Barklaget, i Knopperne og i Grunden af Naalene, men kan ogsaa trænge ind i Marvstraaler og Marv, i ringe Grad i Veddet, overalt fremkaldende Udvikling af Terpentin, der, naar den omdannes til Harpiks, standser My- celiets videre Vækst, hvilken ogsaa hemmes ved Dannelsen af et korkagtigt Lag paa Grænsen af de angrebne og friske Dele. Da dé dræbte Skud og Naale altid er fuldt udviklede og Knopperne ikke begyndt at udvikle sig, maa Smitten finde Sted i Træets Hviletid; undertiden finder den Sted om Efteraaret kort efter Vækstens Afslutning, men hyppigst synes Infektionen at ske om Foraaret før Løvspringstid, og Virkningen viser sig meget hurtig derefter. Sporerne spirer og trænger ind i den ganske ubeskadigede Gren; der behøves ikke, som ved saa mange andre Svampeangreb, at være Saar til Stede. En anden Sag er, at der kræves en vis Disposition hos Træet, for at Svampen kan angribe det; som allerede nævnt angribes de unge Fyrretræer (under 5 Aar) ikke, og Smitten finder ikke Sted udenfor Træernes Hviletid, skønt Sporerne er spiringsdyg- tige til Stede hele Aaret; dette forklares ved »den større Energi af de fysiologiske Funktioner« (Schwarz), som gør Planten mindre modtagelig eller endog uimodtagelig (immun) mod Smilte. Af samme Grund förstaas, at Sideskud hyppigere bliver syge end Hovedskuddene, at undertrykte Fyrretræer og Bevoks- ninger paa mager Jordbund oftere angribes af denne Svamp, under Navn af Septoria (Rhabdospora) pinea (Hedwigia 1884, p. 58); begge Navne bliver iøvrigt overflødige, hvis det bekræfter sig at disse Pyknider tilhører Cenangium. Allerede i 1882 fandt jeg i jydske Klitplantager den samme Svamp paa Pinus Laricio, og betegnede den som »Pyknider, der rimeligvis tilhørte en Cenangium«.