Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
536
SVAMPEFAMILIERNE.
Pinus Laricio; ogsaa paa Strobus excelsa har jeg set den flere
Steder her i Landet. Disse sorte, pudeformede Pyknider har
en ujævn Overflade, bliver omtrent 1 mm. tykke og træffes især
paa de enaarige Grenes Bladpuder, mellem Knopskællene og
paa den afblegede nederste Del af selve Naalene.
Sygdommen viser sig paa Fyrre af enhver Alder fra deres
5. Aar, i Form af spredte, udgaaede, enaarige Grene, som bliver
iøjnefaldende ved deres rødbrune Naale, blandede med andre
tidligere udgaaede Aarsskud, som har mistet alle Naalene. Syg-
dommen begynder i Spidsen af Skuddet, hvis Endeknop visner,
og den fortsætter sig enten til Grunden af Skuddet eller standser
mere eller mindre dybt nede paa samme, saa at den nederste
Del kan holde sig frisk. Undértiden breder Sygdommen sig fra
de unge til de ældre Grene, idet Myceliet vokser ned i disse.
Det farveløse Mycel træffes især i Barklaget, i Knopperne og i
Grunden af Naalene, men kan ogsaa trænge ind i Marvstraaler
og Marv, i ringe Grad i Veddet, overalt fremkaldende Udvikling
af Terpentin, der, naar den omdannes til Harpiks, standser My-
celiets videre Vækst, hvilken ogsaa hemmes ved Dannelsen af
et korkagtigt Lag paa Grænsen af de angrebne og friske Dele.
Da dé dræbte Skud og Naale altid er fuldt udviklede og
Knopperne ikke begyndt at udvikle sig, maa Smitten finde Sted
i Træets Hviletid; undertiden finder den Sted om Efteraaret
kort efter Vækstens Afslutning, men hyppigst synes Infektionen
at ske om Foraaret før Løvspringstid, og Virkningen viser sig
meget hurtig derefter. Sporerne spirer og trænger ind i den
ganske ubeskadigede Gren; der behøves ikke, som ved saa
mange andre Svampeangreb, at være Saar til Stede. En anden
Sag er, at der kræves en vis Disposition hos Træet, for at
Svampen kan angribe det; som allerede nævnt angribes de
unge Fyrretræer (under 5 Aar) ikke, og Smitten finder ikke
Sted udenfor Træernes Hviletid, skønt Sporerne er spiringsdyg-
tige til Stede hele Aaret; dette forklares ved »den større Energi
af de fysiologiske Funktioner« (Schwarz), som gør Planten
mindre modtagelig eller endog uimodtagelig (immun) mod
Smilte. Af samme Grund förstaas, at Sideskud hyppigere bliver
syge end Hovedskuddene, at undertrykte Fyrretræer og Bevoks-
ninger paa mager Jordbund oftere angribes af denne Svamp,
under Navn af Septoria (Rhabdospora) pinea (Hedwigia 1884, p. 58); begge
Navne bliver iøvrigt overflødige, hvis det bekræfter sig at disse Pyknider
tilhører Cenangium. Allerede i 1882 fandt jeg i jydske Klitplantager den
samme Svamp paa Pinus Laricio, og betegnede den som »Pyknider, der
rimeligvis tilhørte en Cenangium«.