Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

BÆGERSVAMPE. 547 Det er muligt, at der under den her omhandlede Sclerotinia Fuckeliana skjuler sig flere nærstaaende Arter, og der er ogsaa af forskellige Forfattere opstillet flere saadanne, som dog maa anses for usikre. Grænsen mellem denne og følgende Art er ogsaa meget tvivlsom og Affattelsen af samme er meget uklar hos Forfatterne1). Det vil formentlig være rigtigst indtil videre at henføre alle de Former, der liar Bolrytis-Knopceller til Scle- rotinia Fuckeliana. 1 adskillige Tilfælde taler Erfaringen for at denne Svamp udbreder sig med Værtplantens Frø; man har i saadanne Til- fælde med Held anvendt Afsvampning af Frøet med absolut Alkohol eller med megel fortyndet (1/5 pCt.) Sublimatopløsning. Sclerotinia Libertiana Fackel. Den afviger fra den foregaaende ved at mangle de for hin karakteristiske Knopceller, ved at Frugtlegemerne er større, ind- til 3 Ctm. høje, og at i alt Fald de større Eksemplarer har en tragtformig Fordybning i Midten af Skiven. Der kan udvikles flere Frugtlegemer fra samme Sklerotie jo større denne er, indtil en Snes, i Regelen dog kun 3. eller 4. Sklerotierne er uregel- mæssig knoldformede og kan blive flere Ctm. i størst Udstræk- ning, i alt Fald naar flere vokser sammen. Hos tykkere Stæng- ler udvikles de især i Marven, og naar Stænglerne blive hule, som hos Skærmplanter, samles de tilsidst i Bunden af Led- slykkerne, saa at de rasler, naar man ryster Planten; hos tyn- dere Stængler bliver Sklerotierne valseformede eller prismatiske, naar de er indesluttede i samme (f. Eks. hos Rundbælg, Vinter- ærter), men hyppigst bryder de frem paa Overfladen og er da sædvanlig pudeformede eller halvkugleformede. Naar Sklero- tierne opbevares under Forhold, hvor de ikke kan faa Lejlighed til at spire, kan de bevare Evnen til at frembringe Frugtlegemer i det mindste i tre Aar. Denne Art synes kun at kunne angribe Femtalsplanter (Dikotyledoner) og fortrinsvis Kulturplanter. Af Markens Avls- planter er det især forskellige Rodfrugter, der angribes, saasom Gulerødder, Turnips, Kaalroer, Beder, Kartofler, Cikorie, end- J) I en Afhandling i Botan. Gazette, Vol. 29, 1900, af Ralph E. Smith, »Bo- trytis and Sclerotinia: their relation to certain plant diseases and to each other« kommer Forf. til det Resultat, at Botrytis cinerea og Sclerotinia ikke er Udviklingstrin af samme Svamp, men at de iøvrigt i deres pato- logiske Egenskaber forholder sig ens; han synes ikke at ville erkende Forskel paa S. Fuckeliana og S. Libertiana. 35*