Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

552 S VAMPEFAM ILIE KN E. Sclerotinia Candolleana (Lév.) udvikler sine halvkuglefor- mede, et Par mm. tykke, sorte Siderotier paa de endnu fastsiddende Blade og Kviste af Eg om Efteraaret, hvor de optræder selskabeligt, og man kan linde alle Blade paa afhuggede Grene om Efteraaret besatte hermed; ligeledes i Toppen af afbarkede Ege. Ved Dyrkning udvikles lel de langstilkede, med et lille Bæger forsynede Frugt- legemer. Den er uden praktisk Betydning. Af dc Knoldbægersvampe, hvis Sklerotier udvikler sig indeni Frugterne af forskellige Planter og som af nogle henføres til en egen Slægt Stromatinia, optræder flere Arter hos Bølleslægten (Vaccinium), endvidere hos Hæg og Røn. Af vigtigere Arier skal omtales: Sclerotinia pseudotu beros a (Rehm) angriber Agern, hvis Kimblade delvis eller helt skierotiseres; i sidste Tilfælde er Sklero- tierne i Stand til at frembringe Frugtlegemer i det følgende Aar; disse er temmelig store, med en sort Stok og en kanelbrun Skive. Den er vistnok ikke sjælden i vore Egeskove; jeg har modtaget saa- danne skierotiserede eller mumificerede Agern fra flere Steder, endog med fuldt udviklede Frugtlegemer, i Oktober 189!). Den gør vistnok ikke ringe Skade ved at ødelægge Spireevnen for mange Agern; jeg modtog saaledes i Marts 1901 fra Fyn1) en Del skierotiserede Agern, hvoraf der, efter den rige Agern-Afgrøde fra forrige Aar, fandtes >store Masser«; dc blev anbragte i vaadt Sand i en dækket Glasbe- holder, og midt i August begyndte en rig Fremkomst af Frugtlegemer, <ler midt i Septbr. naaedc fuld Udvikling; de opnaaede en Længde af over 3 Ctm., med en Skive af 1—3 Ctm.’s Bredde, de største med en lappet Rand, og der fremkom over en halv Snes fra hvert Agern; dc i Skovbunden udviklede Frugtlegemer bliver ikke saa store. Sclerotinia Alni Mani. Man ser ikke sjælden baade paa Rødæl og Hvidæl at alle Hunraklerne, »Ællekoglerne«, paa visse Grene har faact el abnormt Udseende, hidrørende fra de større og mere udspilede Frugter. Disse viser sig at være skierotiserede og bliver tilsidst glinsende sorte, lidt større end dc normale Frugter, men iøvrigt beholdende disses Form. Naar de om Efteraaret ind- samlede Sklerotier udsaas, begynder de i Regelen først det følgende Efteraar at vise Tegn til Spiring, Frugtbægrene udvikles i Løbet af Vinteren og modnes det følgende Foraar2). Der fremkommer af hver Sklerotie sædvanlig kun 1 eller 2 Frugtlegemer, som er bleg- brune, med omtrent 1 Ctm. lang Stilk og 5 mm. bred Skive. Da ikke alene alle Frugter i samme Rakle, men sædvanlig ogsaa alle x) Meddelt af J. E. Lange, Dalum Landbrugsskole. -’) O. Rostrup »Die Sclerotienkrankheit der Erlen-Fruchte«, i Zeitschrift fur Pflanzenkrankh. Vil Bd., S. 257—260 (1897).