Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
552
S VAMPEFAM ILIE KN E.
Sclerotinia Candolleana (Lév.) udvikler sine halvkuglefor-
mede, et Par mm. tykke, sorte Siderotier paa de endnu fastsiddende
Blade og Kviste af Eg om Efteraaret, hvor de optræder selskabeligt,
og man kan linde alle Blade paa afhuggede Grene om Efteraaret
besatte hermed; ligeledes i Toppen af afbarkede Ege. Ved Dyrkning
udvikles lel de langstilkede, med et lille Bæger forsynede Frugt-
legemer. Den er uden praktisk Betydning.
Af dc Knoldbægersvampe, hvis Sklerotier udvikler sig indeni
Frugterne af forskellige Planter og som af nogle henføres til en egen
Slægt Stromatinia, optræder flere Arter hos Bølleslægten (Vaccinium),
endvidere hos Hæg og Røn. Af vigtigere Arier skal omtales:
Sclerotinia pseudotu beros a (Rehm) angriber Agern, hvis
Kimblade delvis eller helt skierotiseres; i sidste Tilfælde er Sklero-
tierne i Stand til at frembringe Frugtlegemer i det følgende Aar;
disse er temmelig store, med en sort Stok og en kanelbrun Skive.
Den er vistnok ikke sjælden i vore Egeskove; jeg har modtaget saa-
danne skierotiserede eller mumificerede Agern fra flere Steder, endog
med fuldt udviklede Frugtlegemer, i Oktober 189!). Den gør vistnok
ikke ringe Skade ved at ødelægge Spireevnen for mange Agern; jeg
modtog saaledes i Marts 1901 fra Fyn1) en Del skierotiserede Agern,
hvoraf der, efter den rige Agern-Afgrøde fra forrige Aar, fandtes
>store Masser«; dc blev anbragte i vaadt Sand i en dækket Glasbe-
holder, og midt i August begyndte en rig Fremkomst af Frugtlegemer,
<ler midt i Septbr. naaedc fuld Udvikling; de opnaaede en Længde
af over 3 Ctm., med en Skive af 1—3 Ctm.’s Bredde, de største
med en lappet Rand, og der fremkom over en halv Snes fra hvert
Agern; dc i Skovbunden udviklede Frugtlegemer bliver ikke saa store.
Sclerotinia Alni Mani. Man ser ikke sjælden baade paa
Rødæl og Hvidæl at alle Hunraklerne, »Ællekoglerne«, paa visse
Grene har faact el abnormt Udseende, hidrørende fra de større og
mere udspilede Frugter. Disse viser sig at være skierotiserede og
bliver tilsidst glinsende sorte, lidt større end dc normale Frugter,
men iøvrigt beholdende disses Form. Naar de om Efteraaret ind-
samlede Sklerotier udsaas, begynder de i Regelen først det følgende
Efteraar at vise Tegn til Spiring, Frugtbægrene udvikles i Løbet af
Vinteren og modnes det følgende Foraar2). Der fremkommer af
hver Sklerotie sædvanlig kun 1 eller 2 Frugtlegemer, som er bleg-
brune, med omtrent 1 Ctm. lang Stilk og 5 mm. bred Skive. Da
ikke alene alle Frugter i samme Rakle, men sædvanlig ogsaa alle
x) Meddelt af J. E. Lange, Dalum Landbrugsskole.
-’) O. Rostrup »Die Sclerotienkrankheit der Erlen-Fruchte«, i Zeitschrift fur
Pflanzenkrankh. Vil Bd., S. 257—260 (1897).