Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
554
S VAM PE EA MI LI E K N E.
Frug tski mmel. Monilia.
Skønt man endnu aldrig har fundet egentlige Frugtlegemer
og altsaa heller ikke Sporer hos de hertil henførte Svampe, og
deres rette systematiske Plads derfor ikke er ganske sikker, er
der dog al Sandsynlighed for, at de slutter sig nærmest til
Sclerotinia, særlig dennes Underafdeling Stromatinia. Dels frem-
bringer de nogle, om end ufuldkomne Sklerotiedannelser i de
angrebne Frugter, dels bestaar deres væsentlige Formeringsorgan
af de samme karakteristiske Klamydosporekæder, som er ejen-
dommelige for liere andre i Frugter optrædende og utvivlsomt
til Sclerotinia hørende Arter, saasom de i Frugterne af Vacci-
nium, Hæg, Røn og Kvæde (Stromatinia Linhartiana) kendte,
der foruden Sklerotier og Klamydosporer ogsaa udvikler bæger-
formede Frugtlegemer; hvis sidstnævnte findes hos de nu til
Monilia henførte Arter, vil der ikke længer være Grund til at
opretholde delle Navn.
De nævnte Klamydosporer dannes ved at de sædvanlig
galleldelte Hyfer faar en Række Indsnøringer, som efter haanden
naar dybere ind, saa al der dannes en perlésnorformig Kæde,
hvis enkelte Led endnu støder tæt op til hinanden, og af hvilke
de yderste i Kæden er de yngste; LilsidsL løsrives Klamydospo-
rerne fuldstændigt fra hinanden; de enkelte Klamydosporer er
citronformede, sædvanlig med en lille Vorte i hver Ende. Førend
de spredes, danner Klamydosporekæderne tætte, askegraa eller
blegt graagule Puder paa forskellige Organer af Værtplanterne.
Da det ved Forsøg har vist sig, at Klamydosporerne kan be-
vare deres Spireevne i et Par Aar, er det jo muligt al Svampen
har mistet eller endnu ikke naaet Evnen til at frembringe andre
Formeringsredskaber. Hvorvidt de to her anførte Arter virkelig
er artsforskellige eller ej, derom er Meningerne delle1)- Derimod
er man enig om at Frugtskimmel hører ti] de for Frugthaven
farligste Parasiter, som især i vaade Aar kan foraarsage over-
ordentlig Skade baade for Kærnefrugt og Stenfrugt.
*) C. Wehmer »Die Monilia-Krankheit der Obstbaume« i Ber. d. d. Botan.
Gesellscliaft, Bd. XVI, S. 298 etc. (1898), kan ikke finde nogen holdbar
Forskel. Derimod holder Woronin i sin udførlige og paa grundige Under-
søgelser støttede Afhandling »Cber Sclerotinia cinerea und Sclerotinia
fructigena« (Memoires de l’Academie imperiale des Sciences de St. Peters-
bourg, VIII Serie, vol. X. 1899) bestemt paa, at det er to vel begrundede
Arter. En anden Sag er, at man ved kunstig Udsæd af Sporer, tagne
f. Eks. af den paa Kirsebær voksende Art, paa Æbleblomster kan faa et
svagt Udslag, men som ikke breder sig videre og er uden Betydning, og
det samme er Tilfældet, naar man overfører den paa Æbler optrædende
Art paa Kirsebær.