Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

586 S VAM PE FAMILIERNE. gamle Skud, der dræbtes straks efter Løvspring, saa at de stod hele Sommeren med visne Blade. De blegrøde Sporehobe er meget smaa, men talrige og tæt stillede i Pletter af 6—8 Ctms. Længde. Knopcellerne er aflange, lidt krummede. Sjældnere og (lerfor mindre farlige er følgende Arter. M. g ri- sen m Pers, angriber Hasselgrene baade i Skov og Have. Jeg har i en Have i Nordsjælland set talrige Hasselbuske hensygnende i Juni Maaned, med tildels nylig udgaaede Grene og Rodskud, med visnede, halvt udviklede Knopper; Svampen viste sig ved Grunden af Skud- dene. — M. alneum Rostr. har jeg kun truffet et enkelt Sted paa Hvidæl, hvis Grene af indtil 3 Ctm.’s Tykkelse gik ud; paa disse viste sig lange blegbrune, indfaldne Partier af blegbrun Farve, be- dækkede med talrige, smaa af Barken dækkede Vorter, som indeholdt blege Frugtskiver med aflange, grynede, forholdsvis store (24—28 Mikrom, lange og 9—10 Mikrom, tykke) Knopceller. — M. Populi (Lamb.) danner lædergule, indfaldne Pletter paa Grene af Asp (Po- pulus alba, canescens, tremula), med tætsiddende, blege Vorter, der indeholder de usædvanlig smaa, aflange Knopceller. — M. ab i e ti- tt um Rostr. angriber den nedre Del af unge, indtil en halv Snes Aar gamle Naaletræer, som hurtig visner ovenfor det angrebne Sted; i en Strækning af omtrent en halv Meter bliver Barken besat med utallige tætsiddende, smaa rødbrune, flade Skiver, der sprænger Barken og er beklædt med de temmelig store (22—28 Mikrom. 1. og 8—12 Mikrom, t.), valseformede, lidt krumme, med grynet Ind- hold fyldte Knopceller. Den er bemærket hos os paa Douglasgran, Sitkagran og Lærk. Entomosporium maculatum Leveillé1). Den foraarsager en især for Pære-Vildstammer farlig Blad- plelsyge, som i alt Fald fra Begyndelsen af Firserne er optraadt her i Landet.2) En Mængde Vildstammer i vore Planteskoler gaar ud i deres første 3—4 Aar som Følge, heraf; jeg har i større Planteskoler set Tusinder af unge Pæretræer angrebne; i hele Bede med toaarige Pæretræer har det været vanskeligt at finde et eneste Træ, soin var helt fri for Svampen. Straks efter Løvspring viser sig i Bladene talrige røde Stænk, som senere ’) Den er ofte i den plantepatologiske Literatur bleven kaldt Morthiera Mespili Fuckel, som dog er et nyere Navn, i alt Fald Slægtsnavnet, som maa vige for det ældre. 2) Samtidig begyndte den ogsaa at optræde i Sverige, se Eriksson »Bidrag till kännedomen om våra adlade växters sjukdomar«. 1885, S. 74.