Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

592 S VAM PE FAM I LI ERN E. Fig. 250. Actinonema Rosae Lib. Et enkelt Smaablad med radierende Svampehyfer paa Oversiden, lidt forst. — Forneden til venstre et optisk Snit gennem en Frugtskive, til højre tre Knopceller, 250 G. forst. meget ufuldstændig kendte og Snes Dage kan frembringe nye Straalepletter. Sygdommen kan ogsaa udbredes ved Okulering med Knopper fra syge Roser. Man modarbejder Sygdommen ved Indsamling og Opbrænding af det syge Løv om Efteraaret, saml ved Behandling af Rosen- buskene efter Løvspring med afsvampende Kemikalier. Rodfiltsvamp. Rhizoctonia. De hertil hørende Svampe holder sig næsten udelukkende til de angrebne Planters under- jordiske Dele, Rod og Rodstok, som beklædes med det over- fladisk krybende, violette eller brune Mycel, som er usædvanlig kraftig udviklet, og hvis Farve skyldes Indholdet af Hyferne, medens disses Vægge er farve- løse. Formeringsorganer er Svampenes systematiske Plads derfor meget usikker. De kendte Arter optræder især paa dyr- kede Planter og er tildels meget skadelige. Almindelig Rodfiltsvamp. Rhizoctonia violacea Tul. Den udmærker sig ved sit smukt rødviolette Mycel, der som et tæt, iøjnefaldende Væv breder sig over alle de under- jordiske Dele af Værtplanten. Fra disse usædvanlig kraftige Hyfer udbreder sig dels Myceltraade i Jordbunden, som angriber Naboplanterne, dels tyndere og farveløse Hyfer, som trænger ind i Rodens Cellevæv, hvorfra Svampen drager Næring. Her- ved dræbes Værtplantens Rod, saa at den i tørt Vejr visner hen eller i vaadt Vejr gaar i Forraadnelse. Overalt i dette røde Filtlag ses allerede med blotte Øje talrige mørkerøde eller næsten sortagtige Prikker, der under Mikroskopet viser sig at bestaa af et tæt, sklerotielignende Væv af de samme røde Hyfer. Saalænge Værtplanten er levende, finder man ikke noget For-