Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
600
SVAMPEFAMILIERNE.
Klamydosporer; senere danner Myceliet et tættere bomuldsagtigt
Filt om Planterne, og der udvikles nu en rigelig Mængde af først
aflange og firrummede, senere seksrummede, tyndt tenformede, bue-
krummede Knopceller. En Del af de saaledes befængte Planter
gaar ud. Det maa antages, at Angrebet paa unge Kimplanter skyl-
des nogle ved Sædekornet hængende Knopceller, hvilket ogsaa stem-
mer med den Erfaring, at denne Slimskimmel ikke viser sig efter
Udsæd af afsvampet Korn.
Fusarium Blasticola Rostr.1) angriber Kimplanter af for-
skellige Naaletræer i Planteskoler. læt ovenfor Jorden angribes
Stænglerne af en slimet, hvid Filt, som i fugtigt Vejr kan brede sig
over hele Planten og videre over paa Naboplanterne. Stænglerne
bliver herved brune og slappe, de falder om og gaar ud; det viser
sig at de er gennemvævede med grenede og ledede Hyfer, og paa
Overfladen dannes Knopceller af den for Slægten karakteristiske
Form. Jeg har lier i Landet kun set den paa Bjærgfyr2). For at
bekæmpe Sygdommen anbefales at undgaa for megen Fugtighed ved
ikke at bruge Dækmateriale mere end nødvendigt, ved at opluge og
brænde de syge Planter, saasnart saadanne viser sig, og ikke bruge
Bede, hvori Sygdommen har vist sig, til Udsæd det følgende Aar.
Det skal endnu bemærkes, at den tidligere omtalte Sneskimmel
(se Side 342) i Følge de nyeste Undersøgelser af Soraner3) maaske
rettest bør henføres til denne Slægt og kaldes Fusarium niv ale Sor.
cc. Mucedineae.
De mangler et saadant Stroma, som findes hos de to fore-
gaaende Grupper, saa al Frugthyferne er stillede frit, for de
parasitiske Arters Vedkommende brydende frem gennem Spalt-
aabningeine. Baade Hyfer og Knopceller er farveløse eller dog
lyst farvede.
Sygdommen blev først beskreven af R. Hartig i 1892 (Forsti.-naturw.
Zeitschr. 1. Jahrg. p. 432), men han gav den intet Navn. Jeg beskrev
den i Gartner-1 id. 1895, S. 122 under ovenanførte Navn. Tubeuf har
kaldt den husoma parasitieum, men da Fusoma næppe lader sig adskille
fra Fusarium, og da der iforvejen eksisterer en F. parasitieum, finder jeg
det rettest at benytte det af mig givne Navn.
") modtog første Gang Meddelelse om denne Svamps Optræden og Prøver
af angrebne Kimplanter fra C. Marjjjoe i Fredericia.
8) Mittheil. cl. d. Landwirtschafts-Gesellschaft, 1901.