Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
600 SVAMPEFAMILIERNE. Klamydosporer; senere danner Myceliet et tættere bomuldsagtigt Filt om Planterne, og der udvikles nu en rigelig Mængde af først aflange og firrummede, senere seksrummede, tyndt tenformede, bue- krummede Knopceller. En Del af de saaledes befængte Planter gaar ud. Det maa antages, at Angrebet paa unge Kimplanter skyl- des nogle ved Sædekornet hængende Knopceller, hvilket ogsaa stem- mer med den Erfaring, at denne Slimskimmel ikke viser sig efter Udsæd af afsvampet Korn. Fusarium Blasticola Rostr.1) angriber Kimplanter af for- skellige Naaletræer i Planteskoler. læt ovenfor Jorden angribes Stænglerne af en slimet, hvid Filt, som i fugtigt Vejr kan brede sig over hele Planten og videre over paa Naboplanterne. Stænglerne bliver herved brune og slappe, de falder om og gaar ud; det viser sig at de er gennemvævede med grenede og ledede Hyfer, og paa Overfladen dannes Knopceller af den for Slægten karakteristiske Form. Jeg har lier i Landet kun set den paa Bjærgfyr2). For at bekæmpe Sygdommen anbefales at undgaa for megen Fugtighed ved ikke at bruge Dækmateriale mere end nødvendigt, ved at opluge og brænde de syge Planter, saasnart saadanne viser sig, og ikke bruge Bede, hvori Sygdommen har vist sig, til Udsæd det følgende Aar. Det skal endnu bemærkes, at den tidligere omtalte Sneskimmel (se Side 342) i Følge de nyeste Undersøgelser af Soraner3) maaske rettest bør henføres til denne Slægt og kaldes Fusarium niv ale Sor. cc. Mucedineae. De mangler et saadant Stroma, som findes hos de to fore- gaaende Grupper, saa al Frugthyferne er stillede frit, for de parasitiske Arters Vedkommende brydende frem gennem Spalt- aabningeine. Baade Hyfer og Knopceller er farveløse eller dog lyst farvede. Sygdommen blev først beskreven af R. Hartig i 1892 (Forsti.-naturw. Zeitschr. 1. Jahrg. p. 432), men han gav den intet Navn. Jeg beskrev den i Gartner-1 id. 1895, S. 122 under ovenanførte Navn. Tubeuf har kaldt den husoma parasitieum, men da Fusoma næppe lader sig adskille fra Fusarium, og da der iforvejen eksisterer en F. parasitieum, finder jeg det rettest at benytte det af mig givne Navn. ") modtog første Gang Meddelelse om denne Svamps Optræden og Prøver af angrebne Kimplanter fra C. Marjjjoe i Fredericia. 8) Mittheil. cl. d. Landwirtschafts-Gesellschaft, 1901.