Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

50 FROSTSKADE. Midler til at undgaa Frostens skadelige Virkning beror i det væsentlige paa Dækning. I Naturen spiller Løvdækket i Skovbunden og navnlig Snedækket en meget betydelig og gavnlig Rolle ved at hindre en for stærk Afkøling al Jords- monnet, hvori Planterødderne er udbredte. I Skoven anvendes Beskyttelsesmidler i Form af Overstandere, Blanding med Birk i unge Naaletrækulturer; i Planteskoler dækkes Frøbedene med Ris o. Ign. I Haver anvendes Dækmidler i stor Maalestok, især mod Foraarsfrost, i Form af Halm, Siv, Mos, Papir og andre slette Varmeledere, der ikke alene skal tjene til Beskyttelse mod Nattefrosten, men ogsaa til at hindre en for tidlig Udvikling af Knopperne paa Grund af Solvarmen om Dagen; Matter bruges til Dækning af Espaliers og Varmebede. Kunstig Røgdannelse anvendes i stor Maalestok ved Markkulturer med særlig værdi- fuld Afgrøde, navnlig til Beskyttelse af Vinmarker i sydligere Egne af Europa; naar det er klart og stille Vejr, og naar Lullen tillige er tør, saa at man kan vente Nattefrost, antændes om Natten paa Vindsiden af Markerne store Baal af let brændelige og stærkt røggivende Materialier som Kvas, Halm, Savspaaner o. dsl., overstænket med Tjære, som udbreder en Røgsky over Marken, der gør samme Nytte som Skyer til at formindske Varmeudstraalingen. I Steden for store Baal har man ogsaa anvendt et større Antal Fakler spredt over Marken og f. Eks. lavede af Tørv, gennemvædede med Stenolie1)- Ogsaa til Be- skyttelse af Sædmarker, Frugthaver o. s. v. har en saadan Røg- dannelse været benyttet, dog kun i ringe Grad2). Men ogsaa andre Midler end Dækning anvendes mod Frost- skade, saaledes alt, hvad der kan bidrage til, at Rødderne kan naa til en større Dybde, navnlig dyb Behandling al Jorden, Rørlægning og Radsaaning. Man har ogsaa anvendt »Rebning«, d. v. s. at trække Reb paa tværs hen over Kornet for at frem- kalde Bevægelse i den kolde Luft, der paa Grund al Udstraa- lingen har samlet sig mellem Planterne, saa at den blandes med den varmere Luft over disse. T) Se iøvrigt Villaume-Jantzen: »Om Foraars-Nattefrosten og Midler imod den« i Tidsskrift f. Landokonomi, 5. R., 9. Bd., S. 249 o. tig. 2) Allerede i det kgl. danske Landhusholdnings-Selskabs Skrifter, 2. Del, 1790 hedder det S. 82 i en Artikel af Nordmanden Chr. Sommerfeldt: »Naar man om Aftenen mærker, der vil blive en Frost-Nat, bør der gøres Ild paa adskillige Steder ved Agerne. Dette skal ofte have gjort god Nytte. Men dersom det bruges i den Tid Kornet blomstrer, maa man ikke gøre Ild ved Vejrsiden, thi dersom Røgen da slaar ned paa Ageren, fordærves Kornet i Aksene.«