Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

616 SVAMPEFAMILIERNE. Henvisnen. Sygdommen staar ofte i Forbindelse med Krusning af Bladene, idet Ribberne angribes og der viser sig smaa sorte Streger paa sammes Underside; Væksten standses paa disse Steder, saa at den regelmæssige Tilvækst kun linder Sted paa-Ribbernes Overside, hvorved Bladene bliver uregelmæssigt krusede. Denne Sygdom er deilor ogsaa bleven indbefattet under det Fællesnavn »Kruscsyge«, som iøvrigt skyldes flere forskellige, tildels endnu ikke udforskede Aarsager. M. Tomato Cooke foraarsager store, indfaldne, affarvede Pletter paa Tomatfrugter; de begynder sædvanlig ved Frugtstilken og breder sig efterhaanden, saa at de ofte dækker Halvdelen af Bærret. Paa Pletterne udvikles talrige, korte, loddede og knudrede Hyfer med køllelormede, mangerummede Knopceller, som tilsidst danner en fløjlssort Skorpe. Svampen er først kendt Ira Amerika, men træffes ogsaa hos os paa espalierede Tomater. Man bør hurtigst mulig fjerne de angrebne Bær. 1 ig. 259. Macrosporium melophthorum Prill. a. En ung Agurk, hvis midterste Parti er angrebet af Svampen, b. Frugthyfer med unge Knopceller. c Knopceller i forskellige Udviklingstrin. b—f- i 500 Ganges Forst. M. in c 1 o p h t h o r u m (Prillieux) *) optræder paa alle Dele af Agurker og Meloner, men dog især paa Frugterne, saa al den volder stor Skade. De angrebne Stængler bliver blegbrune saa langt de er gennemvævede af Hyferne, som paa Overfladen ud- vikler de olivenfarvede, mangerummede Knopcel- ler. Angribes Stænglen ved Grunden visner eller bortraadner hele Planten, eftersom del er tørrere eller fugtigere Vejr. De angrebne Dele af Frug- terne standser deres Vækst, bliver brune og tilsidst sorte, og der opstaar dybt J) Den er oprindelig beskreven under Navn af Scolecotrichun melophthorum Prill. et Delacr, i 1891, som rimeligvis kun har iagttaget unge Knopceller, medens de endnu er torummede; men da de senere faar indtil en halv Snes Tværvægge og nogle finere Længdevægge, maa de henfores til Macro- sporium, hvad jeg har paavist i Gtn.-Tid., 1893, S. 189.