Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

56 NEDSLAG. ansatte Frugtknuder er bievne standsede i deres Udvikling. At Beskadigelsen skyldes Hagelslag opdages lettest ved. at holde Akene op mod Lyset, idet Avnerne i de trufne Smaaaks faar et ejendommeligt, klart, gennemskinneligt Udseende, hidrørende fra Kvæstningen af de indre Dele, hvorved Safter fra Cellerne er flydt ud og har udfyldt Mellemrummenex). Senere bliver disse Smaaaks brungule, og der udvikles ikke Korn i dem. I Frugthaver gør Hagel ofte stor Fortræd ved at afrive eller søn- derrive Blade eller Blomster og at saare Frugterne. I Skoven faar Træer med tynd, glat Bark ofte slemme Saar af Hagel, og disse indre Kvæstninger læges vanskelig og giver ofte Adgang lor parasitiske Svampe, saasom Nectria parasitica og Peziza Willkommii. For Skovens Vedkommende er det især de unge Bevoksninger, der lider af Hagelskade, i Modsætning til For- holdet ved Stormskade. c. Snedækket paa Marken har for saa vidt en gavnlig Virk- ning, at det hindrer Frosten i at trænge saa dybt ned i Jorden, at den skader Planternes Rødder; men det foraarsager ogsaa paa forskellig Maade Skade paa Plantevæksten. Naar enten Regn eller Solskin har foranlediget Optøning af det øverste Lag af et saadant Snedække, og der da indfinder sig Frost, dannes en tæt Isskorpe over Snelaget, og de under samme levende Planter kvæles da let herved; den tynde Isskorpe bør da gen- nembrydes f. Eks. ved stribevis at ophakke den med nogle faa Meters Mellemrum. Navnlig langs Hegn eller hvor der i det hele er Læ, ophobes Snedriverne ofte til flere Meters Højde, og under den lange Tid, der hengaar til Smeltning heraf, lider Vintersæd, Kløver og Græs ofte betydeligt; Planterne bliver røde eller gule og bliver endog jævnlig ødelagt paa disse Steder af Sneskimmel, der trives altfor godt under dette Dække. Man bør derfor ved Tøbrud snarest søge at faa disse Snemasser spredte for at skaffe Luft til Planterne og befordre Smeltningen. — I Haverne gør Snedækket særlig Skade ved at fyge sammen om Buske og Smaatræer; under Tøbrud trækkes Grenene ned- efter og knækker, da Sneen smelter nedenfra; det gaar selv- følgelig mest ud over Træer med skøre Grene, f. Eks. Robinier, og Frugttræer, især Æbletræer, med bred, lav Krone. For Stammerne gør Sneen mest Skade ved den øverste Rand af x) Jvfr. E. Rostrup: »Oversigt over de i 1892 indløbne Forespørgsler ang. Sygdomme hos Kulturplanter« S. 10, Særtryk af Tidsskr. f. Landøkonomi. 1893.