Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

Forfatter: E. Rostrup

År: 1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 640

UDK: 5812

Med 259 figurer i texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 656 Forrige Næste
ISSLAG. 59 fra Snetryk paa Steder, hvor der er gode Læforhold. Paa saa- danne Træers, navnlig Graners, vandrette Stammer hæver sig undertiden en Række Grene lodret til Vejrs, hvilke efterhaanden udvikler sig til tykke Stammer med alsidig udviklede Grene (Fig. 17) og undertiden med selvstændigt udviklede Rødder. d. Isslag er vel en sjældnere Fremtoning, men naar det indfinder sig gør det betydelig Skade for Trævæksten, især naar det vedvarer og tiltager i flere Dage. Det indfinder sig som bekendt naar det om Vinteren har været Frost nogen Tid og der da indfinder sig en sydlig, vel oftest sydvestlig Vind led- saget af Støvregn, der da fryser til en sammenhængende Is- skorpe paa Vindsiden af Træernes Stamme og Grene. Et saa- dant Lag af Is kan blive tommetykt og saa vægtigt, at talrige Grene segner under denne Byrde og knækker af. Navnlig gaar det ud over Træer med skøre Grenvinkler, saasom Popler, og jeg har i Poppelalleer efter et Isslag set saa mange nedstyrtede Grene, at Færdslen blev besværlig. Men ogsaa stærkere Skov- træer kan lide betydelig Skade af Isslag. Den 17. Februar 1880 indfandt sig saaledes et usædvanlig stærkt Isslag over den største Del af Danmark, men dog især i Fyn1), under hvilket Ismas- serne paa Grenene opnaaede en Vægt, der almindelig var fire Gange saa stor som Grenenes egen Vægt, ja i enkelte Tilfælde mange Gange større. Dette Isslag varede to Døgn i næsten stille Vejr med 1—2° Frost, under stærk Bragen i Skoven, indtil der den 19. Febr. indtraadte Tø med 4° Varme, hvorefter Is- masserne snart begyndte at løsne sig fra Træerne og falde til Jorden. Adskillige store Ege og Bøge væltede helt ved Ismas- sernes Tryk; værst medtagne var de fritstaaende Ege, og mange blev ganske berøvede deres Kroner. Ogsaa ældre Birk og Æ1 led meget; unge Bevoksninger led forholdsvis kun lidet af Is- slaget. Naaletræer styrtede om i hundredvis2). Skovrider F. Lyman i Tidsskrift for Skovbrug, 5. Bind, S. 312. 2) Efter den ovenanførte Beretning skal endnu tilføjes, at Isslaget i det øst- lige Fyn gjorde mest Skade i de Skove, der ligger paa Højdedraget, om- trent 300 Fod over Havet; nærmere ved Kysten og længer mod Vest var Skaden ringe. Massen af de faldne Træer og Grene udgjorde i Glorup Skove paa noget over 1000 Td. Land med et rundt Tal 30000 Kubikfod, Tilsvarende Ødelæggelser fandt Sted paa Nabogodserne. Som Eksempel paa Bragenes Hyppighed kan anføres, at der om Aftenen den 18. Febr. i Løbet af 3 Minutter taltes 30 Brag, »der til sine Tider lod som formelige Drøn blandede med Geværskud«.