Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere
Forfatter: E. Rostrup
År: 1902
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 640
UDK: 5812
Med 259 figurer i texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ISSLAG.
59
fra Snetryk paa Steder, hvor der er gode Læforhold. Paa saa-
danne Træers, navnlig Graners, vandrette Stammer hæver sig
undertiden en Række Grene lodret til Vejrs, hvilke efterhaanden
udvikler sig til tykke Stammer med alsidig udviklede Grene
(Fig. 17) og undertiden med selvstændigt udviklede Rødder.
d. Isslag er vel en sjældnere Fremtoning, men naar det
indfinder sig gør det betydelig Skade for Trævæksten, især naar
det vedvarer og tiltager i flere Dage. Det indfinder sig som
bekendt naar det om Vinteren har været Frost nogen Tid og
der da indfinder sig en sydlig, vel oftest sydvestlig Vind led-
saget af Støvregn, der da fryser til en sammenhængende Is-
skorpe paa Vindsiden af Træernes Stamme og Grene. Et saa-
dant Lag af Is kan blive tommetykt og saa vægtigt, at talrige
Grene segner under denne Byrde og knækker af. Navnlig gaar
det ud over Træer med skøre Grenvinkler, saasom Popler, og
jeg har i Poppelalleer efter et Isslag set saa mange nedstyrtede
Grene, at Færdslen blev besværlig. Men ogsaa stærkere Skov-
træer kan lide betydelig Skade af Isslag. Den 17. Februar 1880
indfandt sig saaledes et usædvanlig stærkt Isslag over den største
Del af Danmark, men dog især i Fyn1), under hvilket Ismas-
serne paa Grenene opnaaede en Vægt, der almindelig var fire
Gange saa stor som Grenenes egen Vægt, ja i enkelte Tilfælde
mange Gange større. Dette Isslag varede to Døgn i næsten
stille Vejr med 1—2° Frost, under stærk Bragen i Skoven, indtil
der den 19. Febr. indtraadte Tø med 4° Varme, hvorefter Is-
masserne snart begyndte at løsne sig fra Træerne og falde til
Jorden. Adskillige store Ege og Bøge væltede helt ved Ismas-
sernes Tryk; værst medtagne var de fritstaaende Ege, og mange
blev ganske berøvede deres Kroner. Ogsaa ældre Birk og Æ1
led meget; unge Bevoksninger led forholdsvis kun lidet af Is-
slaget. Naaletræer styrtede om i hundredvis2).
Skovrider F. Lyman i Tidsskrift for Skovbrug, 5. Bind, S. 312.
2) Efter den ovenanførte Beretning skal endnu tilføjes, at Isslaget i det øst-
lige Fyn gjorde mest Skade i de Skove, der ligger paa Højdedraget, om-
trent 300 Fod over Havet; nærmere ved Kysten og længer mod Vest var
Skaden ringe. Massen af de faldne Træer og Grene udgjorde i Glorup
Skove paa noget over 1000 Td. Land med et rundt Tal 30000 Kubikfod,
Tilsvarende Ødelæggelser fandt Sted paa Nabogodserne. Som Eksempel
paa Bragenes Hyppighed kan anføres, at der om Aftenen den 18. Febr.
i Løbet af 3 Minutter taltes 30 Brag, »der til sine Tider lod som formelige
Drøn blandede med Geværskud«.