Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

III. SKADELIGE FORHOLD I JORDBUNDEN. . J ordbundsforholdene har vel ikke saa omfattende Betyd- ning for Plantesygdomme som man tidligere har antaget, idet alle de nu som Infektions-Sygdomme anerkendte Ødelæggelser forhen antoges at hidrøre fra ugunstige Forhold i Jordbunden; men der bliver endda mange Sygeligheder tilbage, som maa til- skrives visse fysiske og kemiske Forhold i de øverste Jordlag, Mangel eller Overflod af Vand, Næring og bestemte Stoffer. Allerede den Omstændighed, at Jordsmonnet bliver højere eller lavere omkring Planterne end det, hvorunder de er voksede op, kan virke skadeligt for mange Planter, f. Eks. Frugttræer, Ericaceer i Potter. Træer, der vokser paa Skrænter, bliver un- dertiden ved Regnsky] o. dslg. enten blottede for Jord paa Rod- stok og den øvre Del af Rødderne eller Jorden skylles højere op om Stammen end normalt, og i begge Tilfælde lider Træerne herved. Ved Vejanlæg og andre Jordarbejder sker ofte noget lignende. Ved Omplantning lider Planterne ogsaa ved at sættes for dybt eller for højt. Nogle Træer, f. Eks. Hippophaé, Pile og Popler kan taale at sættes dybere, idet der udvikles nye Rødder i den af Jord bedækkede Del af Stammen; Klitplanter er af Naturen vante til en saadan Omskiftning, ja Hjælmen trives kraftigst, saalænge Sandet vedbliver at lejre sig højere op om den. Træer, om hvilke Jordsmonnet er bleven forhøjet, kan man hjælpe paa ved at frembringe Saar ind til Veddet tæt under Jordoverfladen, idet man derved fremkalder Udviklingen af Birødder. I stærk leret Jord er Faren størst for en for dyb Plantning. Den Dybde, hvori Frøet saas, har stor Betydning, og hver Frøsort har sit Optimum, i Almindelighed mindre dybt, jo mindre Frøet er; i for stor Dybde mangler den fornødne