Plantepatologi
Haandbog I Læren Om Plantesygdomme For Landbrugere, Havebrugere Og Skovbrugere

SALTVAND. 75 medførte Sprøjt fra Havet fremkalder talrige affarvede, brune eller sortagtige Prikker og Pletter paa Bladene i vore Strand- skove langs den mod Havet vendte Rand. Stormfloden den 13. November 1872 fremkaldte de største Oversvømmelser, som i Aarhundreder har fundet Sted ved vore Kyster, og denne sidste »baltiske Flod« foraarsagede direkte Skade for adskillige Millioner Kroner, bortset fra den i flere Aar vedvarende Forringelse af Jorderne for Kornproduktion. Den var en Følge af en heftig Storm, som begyndte den 12. Novbr., først af nordlig Retning, der førte Vandmasser fra den botniske Bugt ned i Østersøen, derefter østlig Orkan, der drev Vandet op til en Højde af indtil 4 Meter over dagligt Vande i den vestlige Dele af Østersøen og overskyllede store Strækninger af de lave Egne af det sydlige Falster, Lolland og den sydfynske Øgruppe, og den naaede med sine Virkninger op i Præstø og Køge Bugter og gennem Lillebelt til Koldingfjord, medens der ved Kysterne af Storebælt og Øresund kun mærkedes stærkt Højvande uden at anrette synderlig Skade; i Kattegat mær- kedes næsten intet, og ved Vesterhavets Kyster foraarsagede Stormen endog stærkt Lavvande. For nogenlunde at kunne bedømme den Skade, som de oversvømmede .Jorder led med Hensyn til Forringelsen af Avlsplanternes Udvikling i de føl- gende Aar blev der navnlig af Maribo Amts landøkonomiske Selskab indsamlet en Del Oplysninger grundet paa Erfaringer fra tre lidligere, dog langt ringere Oversvømmelser i Vintrene 1858, 1863 og 1865. Som de vigtigste Resultater heraf'fortjener at fremhæves, at paa stærkt lerede Jorder viser Saltvandet langt større, vedvarende og skadelig Indflydelse end paa lette, muldede Jorder, hvilke sidste hurtigere udvadskes af Regnvandet; at naar Jorden før Oversvømmelsen er tør og altsaa kan optage en større Mængde Saltvand, er den skadelige Virkning heraf uden Sammenligning langt større, end naar Jorden ifofvejen er mættet af Regnvand; endvidere at af den oversvømmede Vintersæd led Rugen mere end Hveden, at af det følgende Aars Vaarsæd led Byg og Ærter mest, Havre mindre af det i Jorden tilbageblevne Salt, og at disse Virkninger kunde spores gennem hele Rota- tionen. Beder og Kartofler, Hvidkløver og Rajgræs synes ikke at lide meget ved Havvandets Indvirkning, hvorimod Rødkløver ikke kan taale denne. De mekaniske Virkninger ved Over- svømmelsen, saasom Fraskylning af Muld, Tilskylning af Sand og Grus, Sløjfning af Grøfter og deraf følgende Standsning i Vandafledningen m. m. spiller ogsaa en Rolle ved den Skade,