Bakterier og Serum

i6 bl. a. paa den Maade, at Fosteret under Svanger- skabet fra den uimodtagelige Moder har modtaget de Stoffer, der virker beskyttende. Naar disse er udskilte, kommer der en Periode, da Barnet er uhyre modtageligt, fordi dets Organisme ikke selv vedbliver at producere de samme Stoffer. Erhvervet Uimodtagelighed. (Immunitet) Den Uimodtagelighed, der er behandlet i det foregaaende, kaldes den naturlige. Som paa- vist kender vi grumme lidt til de Forhold, hvori den bunder. Men desuden eksisterer der en anden, som vi noget bedre kan forklare, nemlig den erhvéI’- ve d e Immunitet. En gammel Erfaring har lært Menneskene, at dette, en Gang at have overstaaet visse smitsomme Sygdomme, sikrer mod fremtidige Angreb af de samme, giver for kortere eller længere Tid Uimod- tagelighed for dem. Har man en Gang haft Mæs- linger, Skarlagensfeber eller Kighoste, kan man som bekendt ganske trygt færdes mellem Patienter, der lider af disse Sygdomme. Ligesaa giver Tyfus, Miltbrand, Rødsyge (hos Svin) og Kopper Immunitet for en vis Aarrække. Andre Sygdomme som Kolera, Difteritis, akut Lungebetændelse, Rosen o. fl synes derimod netop snarest at angribe Individer, der en Gang tidligere har lidt deraf. Sandheden er vel dog den, at Immuniteten her kun varer ganske kort; men at der ogsaa her eksisterer en saadan, fremgaar af, at Sygdommen efter at have raset en Tid horer op, skønt den syge Organisme endnu