Bakterier og Serum

21 bragte en mild Grad af Sygdommen. Men de Dyr, der kom sig, var senere uimodtagelige for Smitte af samme Bacil. Med sit geniale Blik saa han straks sin Opdagelses Betydning og førte den hurtigt ud i Praksis. Først »vakcinerede« han mod Hønsekolera (en aim. Sygdom hos Fjerkræ), dernæst mod Milt- brand (hos Hornkvæg) og Rødsyge (hos Svin). Milt- brandbacillerne svækkedes, naar han dyrkede dem ved 420—430, Rødsygebacillerne, naar han indpodede (o: dyrkede) dem i Kaniner. (Det sidste opfattes analogt med Koppevakcinationen, hvor Bakterierne formodentlig svækkes ved at passere Koens Legeme). Imidlertid gjorde man en Opdagelse af den allerstørste Betydning, idet man fandt, at man helt kan spare sig Ulejligheden med at svække Bakteriernes Virulens og fremkalde Immunitet hos et ellers modtageligt Dyr ved i Stedet for Bakterierne at indføre disses Stofskifteprodukter (Gifte) i Blodet. Dette er for saa vidt den allersikreste Vakcinations- metode, som man her har det i sin Magt at svække og fortynde Giften, saa meget man har Lyst til. Vakcination med levende Bakterier giver undertiden et noget andet Resultat end det forventede, idet to ens behandlede Bakteriekulturer undertiden viser sig at have forskellig Virulens, noget, der maaske kan søge sin Forklaring i Raceejendommeligheder indenfor disse Smaavæsener. Tillige har Vakcina- tionen med de døde Stoffer den Fordel, at I m- muni t e tsgraden kan bringes langt højere op end ved de levende Baciller.