Bakterier og Serum

25 undertiden har den Evne at kunne dræbe Bakterier. Dette skal bero paa særegne Stoffer, Aleksiner, der findes i den sunde Organismes Blod, men forøges ved stedfunden Smitte. (Organismen er altid »slagfærdig«). Men disse Aleksiner, mener Buchner, udskilles af de hvide Blod- korn. De skal baade med og uden disse sidstes umiddelbare Medvirkning kunne holde Bakterierne Stangen, og naar Organismen er bleven immun, beror det paa, at de hvide Blodkorn nu bestandig vedbliver at udskille rigeligt af Aleksiner. Paa den Maade bliver altsaa dog de bakteriedræbende Virk- ninger ført tilbage til Ædecellerne. Men det er ikke nok at blive Bakterierne kvit; deres Stofskifteprodukter (Gifte) maa ogsaa uskade- liggøres. Dette sker ved, at Organismen udskiller Modgifte (A n t i t o k s i n e r), der ophæver Gif- tenes Virkning uden vistnok at have nogen Ind- flydelse paa selve Bakterierne. Hvordan Modgiftene dannes, ved man næsten intet om, men de fleste antager, at de udskilles af Organismens Celler ''enkelte, at de hidrører fra en Omdannelse af selve Bakteriegiftene). I hvert Tilfælde vedbliver de at dannes, saa længe Immuniteten varer, hver Gang der sker ny Smitte, eller til Stadighed. Ogsaa her taler man om, at Organismens Celler har »vænnet« sig til at producere disse Stoffer. Man har hos Menne- sker fundet Tyfusantitoksinet i Blodet 22 Aar efter Sygdommen. — Det for en Sygdom særegne Anti- toksin opstaar kun ved, at en bestemt Gift paavirker Organismen. (Tyfusmodgift har ingen Virkning over- for Difteritisgift eller omvendt.)