Den dybe Reolpløining
anvendt til Hedeplantning

Forfatter: E. Dalgas

År: 1872

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 32

UDK: 635.gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
med god Bund, men heraf atter saadanne Heder, som kunne reolpløies; thi især en godt udført Cullur efter Reolpløjning lover en god Avance, naar Heden ikke har kostet formeget i Indkjøb. Der er gode Plantningsheder nok i Jylland, og de have ventet længe, altfor længe paa at gjøre Nytte. Men med hver Dag blive flere og flere store og gode Plant- ningsheder splittede ad i mindre Parceller, og med hver Dag bliver det vanskeligere og følgelig mere kostbart at erhverve de store Plantningsarealer. De der kunde ønske at erhverve gode og store Plantningsheder, bør derfor være betænkte paa itide at see sig om efter saadanne. Der er ikke meget tabt ved at kjøbe god Hede, og lade det ligge, til man senere bedre faaer Tid og Leilighed til at tilplante den; thi Heden er ikke meget kostbar, den fordrer intet Tilsyn, og Hartkornet og Skatterne ere for Intet at regne. Hedesagens Kjærne og Tyngdepunct ligger i Hede- plantningen, fordi den overveiende Deel af vore Heder kun egne sig til at tilplantes. Men Hedeplantningen ud- ført i en saa stor Maalestok, at den kan tilfredsstille Hedesagen, altsaa paa 20 å 50 Mile er kun tænkelig, naar Plantningen kan betale sig. Nu er af alle de Frem- skridt, som i de sidste 100 Aar ere fremkomne i Ret- ning af Plantning, Intet saa stort som Indførelsen af den dybe Reolpløjning til Piantningsbrug, thi derved vil man paa eengang erholde den bedste og billigste Kultunnaade, og netop derved kunne gode Hedeplantninger foretagne paa større Plantager blive til gode Forretninger. Reolpløjningens overordentlige Vigtighed er indly- sende, men den løser ingenlunde alle Vanskeligheder. En af de største af disse er, at Befolkningen navnlig i Jylland har saa overmaade lidet Plantningsbegreb, og at Øboerne, som interessere sig mere for Træer, have saa overmaade lidt Kjendskab til Heden; Følgen heraf vil