Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
108 dog bringes Kullet ikke til at brænde, og med Fosforsalt faas en i den iltende Flamme farveløs, i den afiltende grøn Perle. Ret sjælden Blymalm. Scheelit, CaWO4, er isomorf med foregaaende; den spalter efter en Pyramide. H. 5, Vf. 6. Stærk Glasglans, farveløs eller svagt farvet. Meget tungt smeltelig; med Fosforsalt W-Reaktion. Forekommer, ligesom det følgende Mineral, paa Pegmatit- og Tingange og anvendes som dette som Volframmalm, væsentlig i Staalfabrikationen. Volframit, (Fe,Mn)WO4, krystalliserer monoklint og har een meget kraftig Spaltningsretning. H. 5, Vf. 7,5. Metalagtig Diamantglans, sort Farve og mørk rødlig brun Streg. Næsten ikke magnetisk før Ophedning, men smel- ter til en ret stærkt magnetisk Kugle. Med Fosforsalt faas W- + Fe-Reaktion. V. forekommer i ringe Mængde sammen med Kryoliten ved Ivigtut. Uranbegmalm (Sammensætningen meget varierende, væ- sentlig U-,Pb- og Th-Ilter) krystalliserer regulært, men optræder oftest i tilsyneladende amorfe Masser med fuldkomment muslet Brud. H. 3,5, Vf. ca. 9. Glansen halvmetallisk, fedt- og begagfig, Farven sort, Stregen graalig eller brunlig sort. Usmeltelig og giver intet tydeligt Beslag; først med Kul og Soda faas et gult Beslag. Med Fosforsalt U-Reaktion. Ledsages, som andre Uranforbin- delser, ofte af et gult Forvitringsprodukt og kendes, som disse, ved de radioaktive Egenskaber. Er den almindeligste Uranforbin- delse, der navnlig forekommer ved Joachimsthal i Bøhmen, og har i nyere Tid faaet Betydning som Udgangspunkt for Radium- vindingen. Uranet er altid ledsaget af 1:3000000 Radium; den aarlige Produktion af dette Stof er ca. 2 Gram. Der findes i Naturen en Del forskellige basiske Sulfater, af hvilke kan nævnes Alunsten, (A1,2OH)3K(SO4)2, der er dannet ved svovlsyreholdige Dampes Indvirkning paa vulkanske Bjærgarter; der findes navnlig ved Civita Vecchia og anvendes til Alunfremstilling. B. Vandholdige Sulfater. Glaubersalt, Na2S04,10H20, forekommer hyppig sammen med Sten- salt og som Udskillelse af Saltsøer og saltholdige Kilder; det naturlig forekom- mende Salt har dog ikke stor Anvendelse, og det meste af det der benyttes fremstilles af Svovlsyre og Kogsalt. Gips (Selenit), CaSO4,2H2O, krystalliserer monoklint, ofte i Tvillinger (Fig. 4 og 30); meget kraftig Spaltelighed i een Ret- ning, svagere i to andre paa tværs, saa at de tynde Blade, man kan frembringe, let gaar over i retlinet begrænsede Stykker. H. 2,