Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
dog bringes Kullet ikke til at brænde, og med Fosforsalt faas en i den iltende
Flamme farveløs, i den afiltende grøn Perle. Ret sjælden Blymalm.
Scheelit, CaWO4, er isomorf med foregaaende; den spalter efter en
Pyramide. H. 5, Vf. 6. Stærk Glasglans, farveløs eller svagt farvet. Meget
tungt smeltelig; med Fosforsalt W-Reaktion. Forekommer, ligesom det følgende
Mineral, paa Pegmatit- og Tingange og anvendes som dette som Volframmalm,
væsentlig i Staalfabrikationen.
Volframit, (Fe,Mn)WO4, krystalliserer monoklint og har een meget
kraftig Spaltningsretning. H. 5, Vf. 7,5. Metalagtig Diamantglans, sort Farve
og mørk rødlig brun Streg. Næsten ikke magnetisk før Ophedning, men smel-
ter til en ret stærkt magnetisk Kugle. Med Fosforsalt faas W- + Fe-Reaktion.
V. forekommer i ringe Mængde sammen med Kryoliten ved Ivigtut.
Uranbegmalm (Sammensætningen meget varierende, væ-
sentlig U-,Pb- og Th-Ilter) krystalliserer regulært, men optræder
oftest i tilsyneladende amorfe Masser med fuldkomment muslet
Brud. H. 3,5, Vf. ca. 9. Glansen halvmetallisk, fedt- og begagfig,
Farven sort, Stregen graalig eller brunlig sort. Usmeltelig og giver
intet tydeligt Beslag; først med Kul og Soda faas et gult Beslag.
Med Fosforsalt U-Reaktion. Ledsages, som andre Uranforbin-
delser, ofte af et gult Forvitringsprodukt og kendes, som disse,
ved de radioaktive Egenskaber. Er den almindeligste Uranforbin-
delse, der navnlig forekommer ved Joachimsthal i Bøhmen, og
har i nyere Tid faaet Betydning som Udgangspunkt for Radium-
vindingen. Uranet er altid ledsaget af 1:3000000 Radium; den
aarlige Produktion af dette Stof er ca. 2 Gram.
Der findes i Naturen en Del forskellige basiske Sulfater, af hvilke kan
nævnes Alunsten, (A1,2OH)3K(SO4)2, der er dannet ved svovlsyreholdige
Dampes Indvirkning paa vulkanske Bjærgarter; der findes navnlig ved Civita
Vecchia og anvendes til Alunfremstilling.
B. Vandholdige Sulfater.
Glaubersalt, Na2S04,10H20, forekommer hyppig sammen med Sten-
salt og som Udskillelse af Saltsøer og saltholdige Kilder; det naturlig forekom-
mende Salt har dog ikke stor Anvendelse, og det meste af det der benyttes
fremstilles af Svovlsyre og Kogsalt.
Gips (Selenit), CaSO4,2H2O, krystalliserer monoklint, ofte
i Tvillinger (Fig. 4 og 30); meget kraftig Spaltelighed i een Ret-
ning, svagere i to andre paa tværs, saa at de tynde Blade, man
kan frembringe, let gaar over i retlinet begrænsede Stykker. H. 2,