Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi
Forfatter: O. B. BØGGILD
År: 1917
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL
Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 132
UDK: 548
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
9. Silikater
og analoge Forbindelser.
Der forekommer i Naturen en meget stor Mængde Silikater,
hvoraf mange spiller en stor Rolle som Bjærgarfsbestanddele. Man
plejer at inddele dem efter deres Surhedsgrad, d. v. s. Forholdet
mellem Mængden af Syre- og Basevalenser; de to simplest sam-
mensatte Former af Silikater er Ortosilikater, der er Salte
af H4SiO4 og Metasilikater, der er Salte af H2SiO3, og her-
ved faas 5 Hovedafdelinger, nemlig A, basiske Silikater, B, Orto-
silikater, C, intermediære S., D, Metasilikater og E, sure Sili-
kater. Imidlertid er denne Systematik ikke særlig meget værd i
Praksis, da mange Silikater har en saa indviklet Konstitution, af
de kan tydes paa forskellig Maade, og mange isomorfe Grupper
indeholder Silikater af forskellig Surhedsgrad.
A. Basiske Silikater.
Det mest basiske af alle Silikater er S af ir in, Al12MgsSi2O27, et Mineral
af smuk blaa Farve, der er fundet ved Fiskernæsset i Grønland.
Staurolit, 6(Fe,Mg)O,12Al2O3,llSiO2,2H2O, krystalliserer rombisk, ofte
i korsformede Tvillinger (Fig. 33) ; ingen fremtrædende Spaltelighed, næsten
muslet Brud. H. 7, Vf. 3,7. Glas- eller Fedtglans, med mørkebrun Farve.
Usmeltelig og usønderdelelig af Syrer. Findes ret almindelig som Bestanddel
af krystallinske Skifere.
Kiselzink, H2Zn2SiOs, krystalliserer rombisk, men findes oftest i
skorpe- eller drypstensformede Masser med ujævnt Brud. H. 5, Vf. 3,5. Glas-
glans, Farven hvid eller svagt blaalig eller grønlig. Usmeltelig, men giver Zink-
beslag, der med Koboltnitrat bliver grønt, mens selve Mineralet mærkelig nok
bliver blaat. Sønderdeles let af Syrer under Gelédannelse. Vigtig Zinkmalm,
der findes i de øvre Dele af Malmlejerne.
Tre forskellige Mineraler har Sammensætningen Al2SiOs, nemlig Anda-
lusit, Sillimannit og Cyanit; de to første er rombiske, mens Cyaniten
er triklin; Vægtfylden er henved 3 og stiger lidt i den nævnte Orden, hvormed
staar i Forbindelse, at Andalusiten særlig forekommer i Eruptiver og som
Kontaktdannelse, mens de andre findes i stærkt pressede Bjærgarter. Anda-
lusiten har Haardhed 772 og bruges undertiden som Smykkesten, mens Cya-
niten er mærkelig derved, at den har meget forskellig Haardhed i forskellige
Retninger (5 paa langs og 7 paa tværs); den findes i smukke, lyseblaa Kry-
staller med udpræget Spaltelighed i een Retning.
Krystallografi og Mineralogi
8