Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Forfatter: O. B. BØGGILD

År: 1917

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Sted: KJØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 132

UDK: 548

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 138 Forrige Næste
122 Hornblende kan ikke dannes ved Sammensmeltning af Bestand- delene, men smeltet Hornblende størkner til Augit. I Naturen forekommer meget ofte Augit, der er omdannet til Hornblende (Uralit). En Varietet af Straalsten er Asbest, der er omtalt S. 118; en anden Form er Nefrit, en tæt Masse, der meget ligner Serpentin, men er haardere. Paa Grund af den smukke, grønne Farve er den meget skattet til Kunstgenstande, ligesom den har været brugt meget til Stenredskaber; den stammer fra Centralasien. Til de monokline Pyroxener hører endvidere nogle alkaliholdige Mineraler, af hvilke maa mærkes Ægir in NaFe(SiO3)2, et grønlig sort Mineral, der forekommer i veludviklede Krystaller i Nefelinsyeniterne i Julianehaabegnen; endvidere Jadeit, NaAl(SiO3)2, der ligner Nefrit, og anvendes paa lignende Maade; det meste kommer fra Birma. Spodumen, LiAl(SiO3)2, under- tiden af smuk grøn eller rødlila Farve, anvendes som Ædelsten. Blandt Amfi- bolerne findes ogsaa enkelte alkaliholdige Mineraler, der dog har en langt mere kompliceret Sammensætning, saaledes f. Eks. Arfvedsonit, der er sort med graablaa Streg og navnlig forekommer i stor Mængde i Nefelinsyeniterne ved Julianehaab; endvidere Krokydolit, et mørkeblaat, asbestagtigt Mineral, der kan kløves i ligesaa fine Traade som Serpentinasbesten og anvendes som denne; Hovedforekomsten er Sydafrika. Til de monokline Pyroxener hører endnu Wo llast o nit, CaSiO3, et farveløst Mineral, der væsentlig dannes i kontaktmetamorfoseret Kalksten; der eksisterer ingen tilsvarende Amflbol. De trikline Pyroxener indeholder alle Mangan; bekendtest er Rodo nit, MnSiO3, der anvendes som Manganmalm og paa Grund af den smukke rosen- røde Farve ogsaa som Dekorationssten; Hovedforekomststedet er Ural. Blandt Amfibolerne findes ingen analog Forbindelse, men derimod et Mineral af meget kompliceret Sammensætning, Æ n i g m a t i t, der optræder som sorte Krystaller med brun Streg i de grønlandske Nefelinsyeniter. Leucit, KAl(SiO3)2, krystalliserer (tilsyneladende) regulært, næsten altid i Ikositetraedre; muslet Brud. H. 6, Vf. 2,5. Glas- glans, Farven hvidlig eller graalig. Usmeltelig men sønderdelelig af Syrer. Findes ret udbredt som Bestanddel af visse Varieteter af Basalt, navnlig som Strøkorn. Menes at ville kunne faa stor Betydning til Udvinding af Kali, da det efter Stassfurtersaltene er det af alle i større Mængde forekommende Mineraler, der er rigest paa dette Grundstof. Beryl, Be3Al3(SiO3)6, krystalliserer heksagonalt, oftest i ret langstrakte Krystaller; ingen udpræget Spaltelighed. H. 8, Vf. 2,7. Glasglans, farveløs, eller oftest med grønlig eller blaalig Farve,