Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

Titanit har en meget stærk Lysbrydning (ca. 1,93), hvor- for den alene paa Grund af Ujævnhederne i Overfladen frem- træder som højst uklar, selv om den i øvrigt er gennemsigtig nok. Farven kraftig, men ret uren, gullig eller rødlig brun, ingen tydelig Pleokroisme. Dobbeltbrydningen meget stor (0,12), hvorfor T. oftest viser graat af højere Orden, der ikke væsentlig forandrer dens kraftige Egenfarve. T. er ofte gennemsat af Sprækker, der dog oftest forløber ret uregelmæssig. Udslukningen er oftest skæv i Forhold til de forhaandenværende Krystalflader og Spaltnings- ridser. Paa Grund af Krystallernes Lidenhed og daarlige Gen- nemsigtighed ses i Reglen ingen tydeligt Aksebillede. Zirkon har en endnu stærkere Lysbrydning end forrige; Far- ven er svag, brunlig eller gullig; ingen tydelig Pleokroisme. Ingen fremtrædende Spaltelighed. Dobbeltbrydningen kun halvt saa stor som hos Titanit (ca. 0,06), hvorfor der ikke optræder graat af højere Orden, men i Reglen kraftige Interferensfarver. Hvis Kry- stallen har tydelig Længdeudstrækning, er Udslukningen parallel med denne; Fortegnet er positivt. Magnetjærnsten er fuldstændig uigennemsigtig; under- tiden ses den oktaedriske Krystalform, men oftest er Kornene uregelmæssig begrænsede. Meget vanskelige at kende fra M. er Jærnglans og Titanj ærn. Kalkspat er farveløs og i Reglen nogenlunde klart gennem- sigtig; Spaltelighed i en eller flere Retninger oftest tydelig; paa Grund af den stærke Dobbeltbrydning er Krystallens Relief ud- præget forskelligt i forskellige Stillinger, idet Lysbrydningen undertiden er lidt mindre, men oftest større end Balsamens. Lige- ledes paa Grund af den stærke Dobbeltbrydning (ca. 0,17) viser K. oftest graat af højere Orden; i konvergent Lys ses et enakset Aksebillede med negativt Fortegn og tætliggende Ringe. Karak- teristisk for K. er, at den næsten altid er gennemsat af Tvilling- lameller, og at det ene Tvillingindivid altid er i høj Grad over- vejende over det andet eller de andre. GI au ko nit har en stærkt varierende kemisk Sammensæt- ning og som Følge deraf ogsaa varierende Egenskaber; i Almindelig- hed er det af en kraftig grøn Farve og har stærk Lysbrydning. I pola- riseret Lys viser det sig oftest som et meget finkornet Aggregat.