Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

MINERALOGI Mineralernes Forekomst og Dannelsesmaade. Ved et Mineral forstaar man i Almindelighed enhver kemisk Forbindelse (eller Grundstof), der udgør en Bestanddel af den faste Jordskorpe; dog undtages herfra Kunstprodukter og Bestand- dele af Nutidsdyr og -planter. Antallet af Mineraler er henved 1000, men kan ikke opgives bestemt, da en Mængde af dem er isomorfe Blandinger og det ofte beror paa en Tilfældighed, om nogle af dem faar særegne Navne. Den Mængde, hvori hvert enkelt Mineral forekommer, er højst forskellig; nogle ganske faa af dem, nemlig Feldspat, Kvarts og Kalkspat, udgør tilsammen langt over Halvdelen af hele Jordskor- pen; foruden disse findes en Del andre (henved 100) nogenlunde almindeligt som Bjærgartsbestanddele, mens Resten er væsentlig sjældnere, og den største Del af dem overhovedet kun er fundet paa et enkelt eller nogle ganske faa Findesteder. Mange Mineraler kan i Naturen dannes paa flere forskellige Maader, men som Regel vil det fremgaa af deres geologiske Op- træden, hvorledes de i hvert enkelt Tilfælde er dannede; de aller fleste kan dannes kunstigt (syntetisk), hvad der navnlig ved Ædel- stenene spiller praktisk Rolle; men denne Dannelse finder ofte Sted ved Processer, der kun i ringe Grad stemmer overens med dem, der foregaar i Naturen. Man plejer at skelne mellem de oprindelig dannede (primære) og de ved Omdannelse af dem fremgaaede (sekundære) Minera- ler; endvidere skelner man mellem, om Mineralet findes paa sin oprindelige Plads (paa primært Leje) eller om det er løsnet fra sine Omgivelser ved disses Hensmulring og transporteret andet Steds hen (sekundært Leje).