Lærebog I Krystallografi Og Mineralogi

95 Tinsten (Cassiterit) (SnO2) er tetragonal og krystalliserer næsten altid i Tvillinger (Fig. 59); ingen udpræget Spaltelighed. Farven oftest brunsort, Stregen næsten helt farveløs. Usmeltelig, men giver hvidt Beslag og med Kul og Soda tillige Metalkorn. Fore- kommer paa en egen Slags Pegmatitgange, særlig i Granit, og ledsages oftest af Kvarts, Flusspat, Topas m. m. Den er den vigtigste Tinmalm, og en stor Del vindes af sekun- dære Forekomster. I Europa findes det me- ste Tin i Cornwall, mens derimod Lejerne i Erzgebirge kun leverer en ringe Mængde. Den samlede Produktion er henved 100000 Fig. 59. Tinsten. Kom- bination af Prisme (m) og Pyramide (p) i 1ste Stilling; Tvilling efter en Pyramide i 2den St. Tons, hvoraf over Halvdelen fra Malakka. I ringe Mængde forekommer Mineralet sammen med Kryoliten ved Ivigtut. Rutil, Zirkon og Tinsten hører til samme isomorfe Gruppe, til hvilken og- saa hører T h o r i t, ThSiO4, der er et sort eller orangegult Mineral med harpiks- agtig Glans, der findes paa Pegmatitgange i det sydlige Norge og tidligere har været anvendt i Gasglødenetfabrikationen, hvortil nu anvendes Monazit. End- videre Plattnerit, PbO2, og P o 1 i a n i t, MnO2, der har H. 6 og sort Farve og Streg. Det er et ret sjældent Mineral; men en særlig, delvis sønderdelt Modifikation af det synes at være: Pyrolusit (Brunsten), MnO2, der findes i straalede, mere eller mindre løse, jordagtige Masser. H. 2, Vf. 4,8. Metalglans, sort Farve og Streg; Mineralet er i Reglen stærkt afsmittende. Usmeltelig; med Fosforsalt Mn-Reaktion, med HC1 Klorudvik- ling. P. er den vigtigste Manganmalm og findes oftest sammen med andre Manganforbindelser, navnlig med Manganit. Manganit er i det Hele et meget udbredt Stof, der optræder paa noget nær samme Maade som Jærnet, men i mindre Mængde. Det kan op- træde som Gangfyldninger (Ilefeld i Harzen), som særegne Lag (Kaukasus) eller som Indlejring i de krystallinske Skifere (Lång- ban i Vermland). Pyrolusiten anvendes som Iltningsmiddel (Klorudvikling, Af- farvning af Glas m. m.). Den og de andre Manganmalme anven- des endvidere i Staalfabrikationen (Ferromangan og Spejljærn). Produktionen af Manganmalm er ca. 2500000 Tons aarlig; heraf