H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE CI læsninger i Kjøbstæderne. Han er tillige Medlem af Directionen og Formand for den videnskabelige Committé«.1 Paa en Kopi af Udkastet til Vedtægterne har Ørsted tilføjet følgende Efterskrift: .. . »Adskillige Medlemmer have efter Mødet yttret for mig at de ogsaa ønskede en Industriecommittee. Herover var det maaskee godt om Commissionen bestemte sin Mening. I en vis Betydning udgjør hele Selskabet en saadan Commission; og for saa vidt det gjelder om at henlede Selskabets Opmærksomhed paa nyttige Gjenstande behøves intet andet end samtlige Medlemmers Virk- somhed. For saa vidt det gjælder om at prøve Forslagene, vil man neppe være i Stand til at sammensætte nogen Commission, be- staaende af faa Mænd, der kunde passe til at bedømme alle. Det turde derfor maaske være bedre, at overlade det til Selskabet hver Gang at vælge en Committee, naar en vigtig Industrisag forekom. I øvrigt tilstaaer jeg gjerne at en ret velvalgt Industricommission kunde være nyttig«. . .. I en Anmærkning, der er knyttet til Vedtægterne, vender Ørsted tilbage til den Grundsætning, han hævdede i 1803,2 at en teknisk Uddannelse ikke alene skulde bygge paa et Grundlag, der var spe- cielt for den Haandværks eller Industrigren, der var Uddannelsens Formaal, men paa almindelig Mechanik, Fysik og Kemi. Dette Standpunkt vakte nogen Modstand inden for Selskabet, og Mod- standen fortsattes op gennem Aarene. I et Møde d. 6te Juli 1824 blev Vedtægterne fastslaaede i Over- ensstemmelse med Ørsteds Udkast, og han blev valgt til Bestyrer af Selskabets videnskabelige Indretninger og paatog sig de dertil hø- rende Pligter uden Vederlag, saaledes som han i »Indbydelsen« havde tilbudt det. Ørsteds Udkast til Selskabets Vedtægter giver ikke blot reelle Oplysninger om dets Virkemaade, men indirekte kaster det Lys over Ørsteds Person og over den Paavirkning, der har været med til at danne den; det er præget af Oplysningstidens »til Borgerheld sigtende« Ideer, af Romantikens fantastiske Forestillinger om, hvad der kan udrettes og af den oplyste Enevældes Hang til Systemati- sering; det viser paa mange Maader frem til senere Tiders Virk- 1 Arkiv. S. f. N. U. 1824. 2 Udg. III. Bd. S. XXI.