ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
H. C. ØRSTED OG SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE CIII En udførlig »Indstilling fra den phys.-techniske Committee (Ørsted. Zeise. I. F. Schouw. Garlieb) ang. Forelæsn. i den kommende Vin- ter« viser, at Striden er standende »om den Retning... der bør gives den ved Selskabet foranstaltede Undervisning«. Ørsted hævder i Skrivelsen de samme Grundsætninger, der tidligere er citerede fra Chaptals Chemie: at der ved Forelæsninger bør meddeles et fælles og almindeligt Grundlag af Viden i Kemi og Fysik, hvorpaa mang- foldige »Kunster« og Haandværk bygger deres specielle Anvendel- ser. Foredragene bør dog have »en practisk Retning og sige den kunstfliddrivende Borger Grunden til det i hans Fremgangsmaader, som han ikke af blot Hverdagseftertanke kan indsee. Dette fore- kommer at være den store Tjeneste Videnskabsmanden kan vise Kunstneren og Næringsbrugeren; thi derved vil denne sættes istand til selv at tænke over sine Fremgangsmaader, og ofte selv at opfinde nye. Hertil kommer at en klar Kundskab om de vigtigste almin- delige Naturlove, ja endog kun om nogle faa deraf, giver et Men- neskes hele Tænkning en nye Virksomhed og Retning, der er af flere Følger end de fleste selv i Begyndelsen mærke.« — »Videnskabsmanden maae da vogte sig vel for at ville lære den kunstfliddrivende Borger, hvad denne bedre forstaaer: hans egen Kunstflid; men Videnskabsmanden skal lære Borgeren Noget som ligger uden for dennes Fag, og dog er ham vigtigst. . . . Naar Viden- skabsmanden ogden Næring og Kunstfliddrivende Borger ret forstaae hinanden, saa vil Hiin gjøre denne nyttige Forslag til Prøvelse; denne vil ved sine Meddelelser ofte give hiin Anledning til nye Undersøgelser. Deres Forhold er en venskabelig gjensidig Med- delelse og Raadførsel, ikke blot en ensidig Læren og Foreskriven fra Videnskabsmandens Side. Maatte alle vore Medborgere erkjende dette Forhold, saa vilde sikkert Selskabet møde en endnu mere ud- bredt Velvillie end hidindtil, og derved gavne destomere«.1 Hvad Ørsted nærmere tænker om det, Naturvidenskabsmanden kan lære Borgeren, kan man for Kemiens Vedkommende se af et Forslag til Forelæsninger, som han fremsætter et senere Aar. Det er udførligt, thi »Detailleringen af de foreslagne Fags Anvendelighed har Erfaringen vist at være nødvendig i Selskabets Forsamling«. Han har bl. a. loreslaaet Forelæsninger over den almindelige Kemi og siger til Oplysning herom: 1 Arkiv S. f. N. U. 1/11 1827.