H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CVIII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND_ Skrivelsen er Svar paa en Række Spørgsmaal fra Ørsteds Side; disses Indhold fremgaar af Svarene. Det første har angaaet Til- standen i Haandværkerstanden: men dog troer jeg at have fundet, at Haandværks- og Næ- ringsstanden her er hævet langt over den Raahed og Aandssløvhed, som den mechaniske Arbeider saa ofte forfalder til; uden at man dog finder den tilbørlige Tænksomhed, Lyst til Læsning hvor him er fornøden eller Sands for nye Forbedringer: at de skulde være forberedte for at kunne drage sand Nytte af Forelæsningerne eller endogsaa for at kunne have ret levende Interesse for dem, vai ikke at vente, derfor maae det lidet Antal af denne Classe, som benyttede mine Forelæsninger noget undskyldes dem. Indtil for omtrent 5 Aar siden var her en Søndagsskole for voxne Haandværkssvende og Drenge, hvorved unægtelig blev virket meget godt saalænge den var i rette Kraft; men Ulyst hos Eleverne, de nye Borgerskolers Indretning, hvorved man ansaae hine for over- flødige, tilligemed flere Omstændigheder, bragte dem ud af Virk- somhed. Kunde disse atter bringes igang, da var der maaske en Leilighed hvor Selskabet kunde komme til al virke og det stadigt til sit Øiemed, ved at paatage sig Omsorgen for Undervisning i Na- turlæren ved en Lærer der gik frem efter en forelagt Plan. Opholdt den som Selskabet betroede sine Forelæsninger sig i en Bye hvor der allerede var en saadan Undervisningsanstalt for den voxne Ung- dom (som jeg troer i Randers, hvorom da nærmere en anden Gang) kunde han besørge denne Undervisningstime og maaskee, som el passende Opvækkelsesmiddel, meddele de enkelte Elever de i en- hvers Fag giorte Opdagelser og Forbedringer, fordre skrivtligen derom deres Tanker eller Indvendinger. — Disse Udarbeidelser kunne give Vidnesbyrd om Elevens Fremgang og bestemme ham til Belønninger eller Adgang til Selskabets Understøttelse. Saa- vidt min Mening herom, som jeg beder Hr. Professoren overveie, da man ikke kan tænke paa, ved Borgerskolerne, hvoraf Børnene gaae i det 14de Aar, at virke noget, bliver foruden ovenstaaende vel ikke mange Midler«. — Herefter giver Køster Besked om de »che- miske Næringsvejes« Tilstand i Byen: Farveri, Garveri, Sukker- raffinaderi (»i fortrinlig Drivt«), Oliemøller, Tobaksfabrikker, Ci- koriemølle, smaa Lysestøberier, Bryggerier, Brændevinsbrænderier — alt smaat, gammeldags og ikke godt (undtagen Sukkerraffinade- riet). Endvidere nævner han Næringsveje, som kunde fremmes