H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB XLIII hans videnskabelige Arbejde, der blev stedse lødigere og vandt ham Udlandets Anerkendelse, bevægede dem yderligere til at støtte ham og realisere hans Planer. Hertil kom, at hans rent personlige Egenskaber, hans Uegennytte, hans gode Tro til Mennesker, hans troskyldige Venlighed, som mange aflægger Vidnesbyrd om, ogsaa har hjulpet til, at Vejen efterhaanden blev banet for ham. H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB H. C. Ørsteds Arbejde ved Universitetet skaffede altsaa de experi- mentale Naturvidenskaber Borgerret indenfor dette. Hans Arbejde i Videnskabernes Selskab medførte dets fuldstændige Omdannelse, saa at det efter en omtumlet og undertiden hensygnende Tilværelse virkelig kom til at svare til sit Navn. For at vise Berettigelsen af denne Paastand vil vi give en kort Oversigt over Videnskabernes Selskabs Udvikling til det Tidspunkt, da Ørsted blev dets Sekretær, og derefter søge at skildre hans Arbejde for det gennem 36 Aar.1 Dette Arbejde alene burde være nok til at sikre ham dansk Viden- skabs Taknemmelighed. Kong Christian d. 6te befalede d. 27de Maj 1739 Gehejmekon- ferensraad I. L. Holstein, Justitsraad Gram og Kunstforvalter Wahl at sammentræde for at undersøge, ordne og beskrive den »Kgl. Mynt- og Medaillesamling«; denne Kommission, der senere til- traadtes af Prof. E. Pontoppidan, blev Oprindelsen til Videnska- bernes Selskab. Da Kommissionen havde arbejdet til 1742, foreslog Gram, at der skulde dannes et større litterært Selskab, der delvis skulde beskæftige sig med Emner, beslægtede med Kommissionens Arbejdsomraade. Selskabet skulde være et »Societas Antiquitatum A Historiarum Patriœ«. Det skulde sysselsætte sig med den hele nordiske Historie; dets Medlemmer skulde deles i 3 Klasser: For det første Æresmedlemmer, som »med deres gode Raad kunde gaa til Haande« og »af deres Samlinger og Forraad communicere til Arbejdet«; for det andet egentlig arbejdende Medlemmer og for det tredie »Adjuneti eller Elèves til at hjelpe udi Arbejdet og matureres 1 Hovedkilderne er Videnskabernes Selskabs Arkivalia (= V. S. A.) og C. Molbech: Det Kon- gelige Danske Videnskabernes Selskabs Historie 1742—1842. Kiøbenhavn 1843 (= Molbech V. S. II.). F*