H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

LXVIII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND troer at dette for Øjeblikket beqvemt kunde opnaaes ved et Spørgs- maal over Gjæringen. De af Kulstof, Brint (Vandstof) og Ilt (Sur- stof) sammensatte Stoffers (de fleste Plantestoffers) Gjæring be- handles i en saadan Blanding med Gjæringen af de Stoffer der til- lige indeholde Qvælstof, at man skulde troe at den ene kun var en Fortsættelse af den anden. Jeg troer sikkert at der gives to Hoved- classer af Gjæring, den ved Kulstoffets Forandringer sær udmær- kede, hvortil henhører Sukker- Vin- og Æddike-Gjæringen, og den ved Qvælstoffets Forandringer fortrinligen bestemte Gjæring, hvoraf man i det mindste kan nævne Ammoniakgjæringen og Salpeter- syregjæringen. Det er bekjendt at Kulstofgjæringerne, især Viin og Eddikegjæringen er langt bedre undersøgt end Qvælstofgjærin- gerne, der føre Navn af Forraadnelser. Sikkert er det Ækle og Farlige ved Forraadnelsens Undersøgelse en Hovedgrund til al den endnu har gjort saa liden Fremgang; men nægte lader det sig ikke heller, at man har hindret sig selv i at see alt hvad ellers kunde sees, derved at man for det meeste experimenlerede med faste dy- riske Materier, ikke med gjennemsigtige Vædsker. Blandt alle Vædsker, som man hertil kunde anvende, vilde Æggehvideopløs- ninger være at foretrække, ikke blot fordie den let kan haves, men ogsaa og fornemmeligen fordie den er det Grundstol, hvoraf ethveit Dyr udvikler sig, og hvoraf Ghemien viser at alle andre Stoffer lade sig udvikle. Jeg troer at man burde indskrænke sig til Spørgsmaal over denne Vædske alene, for ei at fordre mere end livad med Ri- melighed kunde ventes. Endeligen kunde man spørge, om der intet Gjæringsmiddel gives for Qvælstofgjæringen, som for Brød- Viin og Eddikegjæringen. En saadan Opdagelse vilde sandsynligvis baade for Ammoniakens og Salpetersyrens Fabrikation være al uberegnelig Vigtighed. Spørgsmaalet vilde jeg foreslaae saaledes: Man vilde uden al Tvivl komme til en langt fuldkomnere og frugt- barere Kundskab om Forraadnelsens Væsen og dens Indflydelse i Naturens Husholdning, dersom man søgte at skaffe sig en ret nøl- agtig Kundskab om de Love, hvorefter denne mærkværdige For- andring foregaaer i Æggehviddestoffet, af hvilket alle Dyrerigets øvrige Stoffer synes at kunne udvikles, hvis chemiske Forhold saa mangesidigen er undersøgt, og hvoraf man kan have Opløsninger, hvis Gjennemsigtighed lette Iagttagelserne. Selskabet fremsætter derfor følgende Opgave: At undersøge saaledes Æggehvidestoffernes Forraadnelse, at vor Kundskab om Forraadnelse i Almindelighed