H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

LXXVIII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND teisen af disse Forsøg, ved at bevillige ham Hjeipemidler dertil, som antages ikke at ville overstige 200 Rbdlr. Kjøbenhavn d. 4de Januar 1844. H. C. Ørsted. Ramus. Hoffmann.*1 Colding gør i 1856 i Selskabet Rede for, hvorfra hans Tanke stammer, og han fører den direkte hen til den Paavirkning, han havde faaet fra Ørsteds religiøs-filosofiske Arbejder, idet han siger: »Gjennem de Slutninger om den menneskelige Fornufts Overeens- stemmelse med Fornuften i Naturen, som den udødelige H. C. Ør- sted først har lært mig at indse og at skatte .. . kom [jeg] til at tænke paa, at ogsaa Naturens Kræfter maatte være virkelige existerende Størrelser, der ere uforgængelige«.2 — »Det var altsaa den religiøse Opfattelse af Livet, som ledte mig paa Tanken om Naturkræfternes Uforgængelighed. Det var derved, jeg blev overbeviist om, at saa vist som det er sandt, at den menneskelige Aand er udødelig, saa vist maa det ogsaa være en almindelig Naturlov, at Naturkræfterne ere uforgængelige«.3 Afhandlingen blev først trykt 1856 og knyttet til Oversigterne for dette Aar, hvor den paa Grund af dens An- bringelse efter Heftets Slutning let er bleven overset. I samme Hefte findes der en anden Afhandling af Colding: »Naturviden- skabelige Betragtninger over Slægtskabet mellem det aandelige Livs Virksomheder og de almindelige Naturlove«, og det er af denne, at ovenstaaende Citater ere tagne. Det er et Tegn paa den Anseelse, Selskabet efterhaanden havde vundet, at det af og til hændte, at private Mænd, der ønskede at fremkalde et eller andet videnskabeligt Værk, henvendte sig til det og bad det tage Sagen i sin Haand. I 1832, da Gehejmestatsminister C. D. F. Reventlow var død, tilvejebragte »skjønsomme Medborgere« en Sum, der skulde gives som Belønning for et ham værdigt Minde- skrift, og overdrog det til Videnskabernes Selskab, til hvis Med- lemmer han havde hørt, at indbyde til Udarbejdelsen af et saadant Skrift. I denne Anledning udsatte Selskabet en Pris af 600 Rbd.S.M. for en Levnedsskildring af den afdøde »særlig med Hensyn til hans Virksomhed som Kongens Embedsmand og Statens Borger«. Der var efter den opgivne Frist ingen Besvarelse indkommen, og Ørsted 1 Vid. Selsk. Overs. 1844. S. 3. 2 Vid. Selsk. Overs. 1856. S. 157. 8 l.c. S. 155.