H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

LXXX K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND »Høivelbaarne Hr. Greve. Førend jeg forelægger det Kgl. Vid. Selskab Deres Høivelbaa- renheds meget ærede Skrivelse af . ..., hvori De forlanger at det skal bedømme de Skrifter der maatte indkomme i Anledning af den af dem udsatte Priisopgave, troer jeg at burde gjøre Dem op- mærksom paa nogle Spørgsmaal, som ved denne Sag ville komme paa Bane, og som tildeels allerede i Samtaler ere yttrede for mig af adskillige Medlemmer. Det synes nødvendigt, at Selskabet, naar det skal bedømme Priisskrifterne, ogsaa maa bekjendtgjøre en nøiagtig Bestemmelse af de Fordringer, der ere at opfylde for at vinde Prisen. Nye Opdagelser over historiske Kjendsgjærninger tør man næppe forlange; thi vel var der i denne Henseende over- maade meget at ønske; men hverken et eller to Aar vilde være til- strækkelige til et saadant Arbeide; selv en Tid af 5 Aar vilde være kort til et saadant Øjemeed, og endda forudsætte en meget forbe- redet Arbeider. Desuden vilde kun en meget stor Belønning være en taalelig Opmuntring for et saa stort Arbeide. Den modsatte Yderlighed : en Læsebog, der i Ordets sædvanlige Betydning kunde kaldes velskreven, kan heller ikke være Gjenstanden; thi deels vilde dette ikke være en Sag til enten den historiske Videnskabs eller den historiske Kunstes Fremme — altsaa ingen Gjenstand for Selskabet —; deels vilde det ikke i sig selv være raadeligt at krone et saadant Værk, fordi man derved gav et maadeligt Arbeide en Anbefaling, der i Manges Øjne vilde bringe det til at gjelde for et godt. Skulde det forlangte Værk altsaa være en Læsebog for Na- tionen, maatte det være affattet med en sjelden Modenhed af Ind- sigt. Den maatte ikke indskrænke sig til at fortælle Krigshistorie og disse iøiefaldende Statsbegivenheder, som for det meste fylde Historiens Blade; men den maatte vise os Nationallivets Udvikling i den omhandlede Tidsalder. Den maatte give os et klart Billed af den store Række af Forandringer, de borgerlige Forhold have lidt i det store Tidsrum. Den maatte give os en Udsigt over Lovenes Aand i dette Tidsrums forskellige Aldre. Den maatte vise os som i et Speil Menneskenes Sæder og Tænkemaade i hver af disse Aldre og med en mandig og selvstændig Aand vise os Tingene rigtigt, enten det saa passede for vor Tidsalder eller ei. Alt dette maatte skee med Fædrelandskjærlighed saaledes at en ædel Nationalaand, om man vil Nationalstolthed vækkes, men uden at nære enten Na-