Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

244 Det optiske Apparat bestaar enten af Spejle (Reflek- torer) eller af Glaslinser eller af Kombinationer af begge. Fig. 187 forklarer Virkningen af en almindelig kugle- formet Spejlreflektor S. . Stiller vi Lyskilden i Reflek- torens Brændpunkt f, tilbagekastes alle paa Spejlet fal- dende Lysstraaler parallelt med Aksen. Flytter vi Lys- kilden fra f til 1, konvergerer Straalerne, medens de di- vergerer, hvis vi flytter Lyskilden til d. Paa lignende Maade gaar det ved Glaslinsen, Fig. 188. Kun de parallele brudte eller reflekterede Straaler har Betydning for Belysningen fremefter, og derfor maa Lys- kilden ikke blot være stærkt lysende, men ogsaa saa Fig. 189. Skematisk Forklaring af Parabolspejlets Virkning. Alle Straalerne i Aabningsvinklen « kastes tilbage parallelt med Aksen; kun Straalerne i Vinklen lades ubenyttede. lille som mulig. Foruden af den rigtige Brændpunkts- stilling er Lygtens Virkningsgrad ogsaa afhængig af Diameteren af Reflektoren eller af Linsen og af Aab- ningsforholdene. Jo større Diameter, desto større Lys- kraft, ja den vokser endog med Kvadratet paa Dia- meteren. Jo mindre Brændvidden er, d. v. s. jo nærmere Brændpunktet ligger ved Spejlet eller Linsen, desto større er »Aabningsvinklen« mellem de yderste Straaler, som opfanges af Spejlet eller Linsen, og desto større er det Straalebundt, som bliver brudt parallelt. Heldigst er Aabningsforholdene ved det parabolske Spejl med lille Brændvidde, saaledes som det ses i Fig. 189. Aabningsvinklen a er her betydelig større end 180°. Tilbage er der Straalerne i Vinklen som ikke udnyttes. For dog ogsaa at faa fat paa disse Straaler kan man kombinere Spejl og Linse, som f. Eks. i Fig. 190. Straa- lerne i Vinklen ft bliver her samlet af Linsen L og brudt