Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

9 Ender, i det næmlig Grenen B aldeles ikke er lukket, og Hanen a, som spærrer Grenen A, staaer aaben, vil Qviksolv eller hvilkensomhelst anden Vædske, som gydes i Roret, staae lige hor't i begge Grene, naae til den vandrette Linie bc. Bringe vi derimod Roret i en hældende Stilling, saa at Qviksolvet naaer op til Ha- nen, lukke derpaa denne, saa at der ingen Luft er mellem Qviksolvet og Hanen, og nu atter bringe Re- ret i vandret Stilling, vil Qviksolvet ikke staae li- ge hsit t begge Rorets Grene; men i den aabne Green staae ved e, i den lukkede ved d, der er 28 Pariser Tommer (28,98 danste Tommer eller næsten 29 Tommer, 30,684 eller 30K svenske Tommer) hoiere end c. Aabne vi dernæst atter Hanen, vil Ligevægt paa ny indtræde; Qviksolvet vil staae lige hoit i begge Grene, det vil t Grenen A synke til b, i Grenen B stige til c. Forfljellen, som her opstaaer, grunder sig i, at Lufttrykket er lige, naar begge Grene ere aabne, at derimod, naar Hanen a er spærret, og Luften er ud- jaget af Grenen A, ved at Q-viksolvet er bragt op til Hanen, der er siden et lufttomt Rum mellem Hanen og Qviksolvets Flade, mellem a og d, hvorimod Luf- ten fremdeles trykker paa det frie Qviksolv i Gre- nen B. Qviksslvsst'len df, som t det spærrede Ror sindes over den vandrette Linie ef, holder saaledes Ligevægt med Luft- trykket og tjener altsaa til at bestemme dettes Størrelse. Vi kunne noie udregne, hvor stort Lufttrykket er paa en bestemt Flade, f. Er. en Qvadrattomme. Lad Noret have en Gjennemsnitsflade, just af denne