Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

Forfatter: Georg Frederik Ursin

År: 1842

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag.

Sider: 269

UDK: 621.1,

DOI: 10.48563/dtu-0000265

Med 12 Kobbertavler.

I Commision hos Universitætsboghandler C. A Reihel

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
238 trpkSmastme dog indtil en vis Grad været Forbilledet for de nyere Constructioner, ligesom dens Anvendelse forberedede disses saa vigtige Brug paa Sporvejene. Der er visseligen flere og mærkelige Navne, vi kunne her nævne; men, tilfsie vi et eneste, Arthur Woolf, der især uddannede Maflinen med to Stov- ter og anvendte Rorkjedlerne, da ere vel her og tid- ligere i Foredraget omtalte de, som have forsiaffet os de forstjellige Constructioner af Dampmaskinen, der have været eller ere t Brug. Vi troe næmlig vel at burde fljelne mellem disse, hvis Opfindelser have udholdt Erfaringens practiste Prove, og dem, hvis Ideer, hvor lovende de end syntes, vriste sig under Udførelsen umodne; thi kun hine bleve Mennesteflæg- tens Velgjorere, kun hine have fljenket os den Kraft, hvormed Mennesket virker i Industriens mangfoldige Retninger, hvormed det trodser Vinden og farer let hen over Bølgerne og hurtigen, endnu hurtigere end den rafleste Hest, iler frem. Vistnok vil en kommende Fremstilling af Dampmaflinerne nævne flere Construc- tioner, give os flere Navne; thi Dampmastinen vil, som ethvert Mennefleværk, kunne uddannes; den vil faae en stedse videre Anvendelse. Den er saaledes vel forsogt, men ikke i mærkelig Grad Lleven vor Hjælper i Agerbruget. Dog, siulde Genier optræde, storre endnu end en Watt, og ligesaa ufortrødent, som han, virke for denne Mastine, eller, stulde endog samme fortrænges af andre Kræfter, man lærer Men- nestet at tage i Brug, vil vor Tid stedse nævnes som den, der satte sig i Besiddelse af en Kraft, storre end