Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

11 en hvilkensomhelst Temperatur, virker saaledes paa Kjedlen, erfare vi, ved at anbringe paa Kjedlen Damp- p ro ver en, aldeles beflægtet med det forhen besirevne Barometer. Et togrenet Ror AB (Fig. 4 Tab. 11.) gaaer med den ene Green B ind i Dampkjedlen og staaer i Forbindelse med den overste Deel af samme eller Damprummet; den anden Green er enten lukket og lufttom, ligesom Barometret, eller ogsaa aaben, ogQvik- solvet forer da en Viser a af Jern, som svømmer paa samme. Ere begge Grene saaledes aabne, og er Tryk- ket indvendigen i Kjedlen lugt det udvendige Tryk, altsaa lugt een Atmosphæres Tryk, maa Qviksolvet st'aae lige hor't i begge Grene. Stiger Damptrykket indvendigen, maa Qviksolvet trykkes ned i Grenen B og stige i Grenen A, og Forskjellen t Holden eller Qvr'ksolvsoilen cd vil angive, hvormeget Trykket over- stiger 1 Atmosphære; var cd f. Er. lug 14 Pa- riser Tommer, vilde Damptrykket i Kjedlen være | At- mosphære større end Lufttrykket, altsaa Atmosphære; var Qviksslvsoilen cd lug 28 Tommer, var Damp- trykket lr'ig Lufttrykket to Gange, eftersom Lufttrykket just svarer til 28 Tommers Horde, eller 2 Atmosphæ- rer o. s. v. Gjores begge Grene af lige Vide, vil Forstjellen ligeligen fordele sig i begge Grene, eller Qviksolvet vil i Grenen B synke lige saa dybt under ef, som det i ©renen A vil stige over ef; indrette vi altsaa en Maalestok C, som vi dele i halve Tommer, vil Antallet af halve Tommer, som Viseren a hcever sig over dens Nulpunct, eller den Stilling, den ind-