Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

Forfatter: Georg Frederik Ursin

År: 1842

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag.

Sider: 269

UDK: 621.1,

DOI: 10.48563/dtu-0000265

Med 12 Kobbertavler.

I Commision hos Universitætsboghandler C. A Reihel

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
11 en hvilkensomhelst Temperatur, virker saaledes paa Kjedlen, erfare vi, ved at anbringe paa Kjedlen Damp- p ro ver en, aldeles beflægtet med det forhen besirevne Barometer. Et togrenet Ror AB (Fig. 4 Tab. 11.) gaaer med den ene Green B ind i Dampkjedlen og staaer i Forbindelse med den overste Deel af samme eller Damprummet; den anden Green er enten lukket og lufttom, ligesom Barometret, eller ogsaa aaben, ogQvik- solvet forer da en Viser a af Jern, som svømmer paa samme. Ere begge Grene saaledes aabne, og er Tryk- ket indvendigen i Kjedlen lugt det udvendige Tryk, altsaa lugt een Atmosphæres Tryk, maa Qviksolvet st'aae lige hor't i begge Grene. Stiger Damptrykket indvendigen, maa Qviksolvet trykkes ned i Grenen B og stige i Grenen A, og Forskjellen t Holden eller Qvr'ksolvsoilen cd vil angive, hvormeget Trykket over- stiger 1 Atmosphære; var cd f. Er. lug 14 Pa- riser Tommer, vilde Damptrykket i Kjedlen være | At- mosphære større end Lufttrykket, altsaa Atmosphære; var Qviksslvsoilen cd lug 28 Tommer, var Damp- trykket lr'ig Lufttrykket to Gange, eftersom Lufttrykket just svarer til 28 Tommers Horde, eller 2 Atmosphæ- rer o. s. v. Gjores begge Grene af lige Vide, vil Forstjellen ligeligen fordele sig i begge Grene, eller Qviksolvet vil i Grenen B synke lige saa dybt under ef, som det i ©renen A vil stige over ef; indrette vi altsaa en Maalestok C, som vi dele i halve Tommer, vil Antallet af halve Tommer, som Viseren a hcever sig over dens Nulpunct, eller den Stilling, den ind-