Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger
Forfatter: Georg Frederik Ursin
År: 1842
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag.
Sider: 269
UDK: 621.1,
DOI: 10.48563/dtu-0000265
Med 12 Kobbertavler.
I Commision hos Universitætsboghandler C. A Reihel
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
at anbringe en Reserve-Kjedel. F. Er., hvis en
Dampmastine behover en vis Størrelse af Kjcdel, vil
man passende fordele denne Størrelse paa to Kjedler;
og desuden anbringer man en Referve-Kjeoel, som
tages i Brug, uaar een af de andre udrenses, repa-
reres eller fornyes. Da Kjedlen ncemlig er af langt
mindre Varighed end Maskinens øvrige Dele, forvisser
man sig saaledes uafbrudt Afbenyttelsen af Maskinen.
Brændselforbruget retter sig naturligvns især efter
den Mængde Damp, der sial udvikles, dog tillige efter
Kjedlens mere eller mindre hensigtsmæssige Construc-
tion. Maskinbyggerne have bestandigen for sig den
Opgave, at indrette Kjedlen saaledes, at, med den
storst mulige Besparelse af Brændsel, den fornødne
Mængde Damp kan udvikles. Og stedse bor Kjedlen
formaae rigeligen at gjore dette; thi ellers foranlediges
Fyrpasseren til paa en odflende Maade at kaste Brændsel
paa, uden dog derfor at opnaae sin Hensigt, at erholde
i tilstrækkelig Mængde Damp.
Stcenkul anvendes, som oftest, som Brændsel
under Dampkjedler; mien, naar Fyrstedet indrettes der-
efter , kunne Brænde og Torv ligesaa vel bruges.
Stedforholdene og Priserne maae afgjore, hvilken
Brændselsort der bliver fordeelagtigst. I enkelte Til-
fælde synes kunstigt præpareret Brændsel, saasom
Brændselftene, (briquettes), dannede as smaat Steen-
kul, blandet med Leer, og som tillige gjennemtrækkes
med Tjære, at kunne anbefales; ogsaa Coke eller for-
kullede Steenkul anvendes fortrinsviis, hvor Nogen
vilde være besværlig.
_______________