Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
AUTOMOBILENS BESTANDDELE
OG DISSES FUNKTION
Chassiset (understellet) bestaar i det væsentlige av de i fig. 7 a,
b, c, 8 a, b, c, d og e viste dele.
A. RAMMEN
Rammen danner chassisets skelet og er fæste og formavstivning
for alt det øvrige. Den findes i forskjellige konstruktioner (se fig. 7 a
og c og 8 a og b).
Den bygges enten helt paralel, d. v. s. saadan at rammens bredde
overalt er den samme (se fig. 7 a, i) eller den er bygget med saa-
kaldt vang (se fig. 8 a, 121).
Vangen er det stykke av rammen som bøier sammen ved moto-
rens agterkant, saaledes at rammens bredde biir mindre der hvor mo-
toren skal ligge.
En vangbygget ramme er bredere agterover end en paralelramme,
saa at fjærene kan anbringes direkte ved rammens side, som fig. 8 a
viser.
Dernæst findes der rammer som er bygget med saakaldt klarings-
domp, i korthet kaldt rammeklaringen, en bøining i rammen som er
gjort for at faa chassiset lavere uten at rammen allikevel støter mol
akslerne om vognen gjør et hop. (Se fig. 7 c, 111 og fig. 8 b, 1, 2 og 3).
I enhver automobil av bedre fabrikat er altid rammen bygget av
meget seigt staal, enten bessemer-eller martin-staal. I alle større fabrik-
ker biir rammen presset i former, eller stanset som det oftest kaldes.
Grunden til at materialet maa være saa seigt, er den at rammen,
som er fæste for alt det øvrige, utsættes særlig for vridning og andre
paakjendinger under kjørselen, og at den saa ofte utsættes for bøi-
ning ved kollisioner. Den skal da taale at rettes uten at briste.
Rammen i en lastevogn bygges oftest helt paralel og ret, mens
rammen i en personvogn som regel er vangbygget.
Til rammen anvendes det saakaldte kanalstaal. Dette kommer
færdigpresset som bjelker fra staalverkerne, og dets tversnit har form
av et U, undertiden anvendes ogsaa staalbj elker av H-form.
Disse bjelker klinkes til mellemliggende tverbjelker og avstives
med paaklinkede staalvinkler. Dernæst er der paaklinket rammen de
forskjellige dele som skal bære motor, utvekslingskassen, veksel- og
bremsemekanisme, radiator, bærefjærer o. s. v. De tverbjelker som
bærer motor, utvekslingskasse o. s. v., kaldes gjerne slagbeiter, i likhet
med de som bærer maskinen i et skibsskrog (se fig. 7 a og b, 38 og 62).
Forts, side 17.