Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
7 AUTOMOBILENS BESTANDDELE OG DISSES FUNKTION Chassiset (understellet) bestaar i det væsentlige av de i fig. 7 a, b, c, 8 a, b, c, d og e viste dele. A. RAMMEN Rammen danner chassisets skelet og er fæste og formavstivning for alt det øvrige. Den findes i forskjellige konstruktioner (se fig. 7 a og c og 8 a og b). Den bygges enten helt paralel, d. v. s. saadan at rammens bredde overalt er den samme (se fig. 7 a, i) eller den er bygget med saa- kaldt vang (se fig. 8 a, 121). Vangen er det stykke av rammen som bøier sammen ved moto- rens agterkant, saaledes at rammens bredde biir mindre der hvor mo- toren skal ligge. En vangbygget ramme er bredere agterover end en paralelramme, saa at fjærene kan anbringes direkte ved rammens side, som fig. 8 a viser. Dernæst findes der rammer som er bygget med saakaldt klarings- domp, i korthet kaldt rammeklaringen, en bøining i rammen som er gjort for at faa chassiset lavere uten at rammen allikevel støter mol akslerne om vognen gjør et hop. (Se fig. 7 c, 111 og fig. 8 b, 1, 2 og 3). I enhver automobil av bedre fabrikat er altid rammen bygget av meget seigt staal, enten bessemer-eller martin-staal. I alle større fabrik- ker biir rammen presset i former, eller stanset som det oftest kaldes. Grunden til at materialet maa være saa seigt, er den at rammen, som er fæste for alt det øvrige, utsættes særlig for vridning og andre paakjendinger under kjørselen, og at den saa ofte utsættes for bøi- ning ved kollisioner. Den skal da taale at rettes uten at briste. Rammen i en lastevogn bygges oftest helt paralel og ret, mens rammen i en personvogn som regel er vangbygget. Til rammen anvendes det saakaldte kanalstaal. Dette kommer færdigpresset som bjelker fra staalverkerne, og dets tversnit har form av et U, undertiden anvendes ogsaa staalbj elker av H-form. Disse bjelker klinkes til mellemliggende tverbjelker og avstives med paaklinkede staalvinkler. Dernæst er der paaklinket rammen de forskjellige dele som skal bære motor, utvekslingskassen, veksel- og bremsemekanisme, radiator, bærefjærer o. s. v. De tverbjelker som bærer motor, utvekslingskasse o. s. v., kaldes gjerne slagbeiter, i likhet med de som bærer maskinen i et skibsskrog (se fig. 7 a og b, 38 og 62). Forts, side 17.