Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Fig. 17 c. viser b indkuplet.
gaa. Fig. 17 b viser denne
aksel helt sammensat, som
det vil sees med mutter-
skruer. Dette akselhus er
umaadclig sterkt og tjener
til fuld styring for bakakse-
len, samtidig som det er
tunnel for mellemakselen,
idet det gaar helt frem lil
vekselkassen og ender i en
bevægelig gaffel (B) som
med led er fæstet til tverbjelken (se fig. 17 c, 5). Derved vil radial-
roder (fig. 7 a, 80) bli unødige. Mellemakselens gaffel til universalled-
det sees av fig. 17 b, C. Mellemakselen gaar her i ett stykke likefra
vekselkassen til kronhjulet og er derfor baade mellemaksel og cardan-
aksel (se fig. 17 a). Fig. 17 b, E er smøringsplug for leddet. A er
smoringsplug for hele bakakselen og differentialen.
Lagerne i en bakaksel kan være av høist forskjellig konstruktion. Mest
almindelig er dog det almindelige kulelager (fig.16,885), og som tryklager
brukes den almindelige trustring(fig.16,906). Av kulelagere findes der
en del forskjellige fabrikater som vi skal omtale senere under lagere.
Efter de forskjellige maater hvorpaa hjulakselcn er indlagret i
akselhylsen (akselhuset), faar hele bakakselen lorskjellige benævnelser
saasom: Almindelig grundtgaaende aksel (fig. 16 og 17), halvtflytende
(fig. 18) og heltflytende (fig. 19 a og b).
Ved halvtflytende aksel (fig. 18) forstaaes at hjulakselen (6) blirbaaret
helt frit i kulelagerne (3) som løper paa bane som ligger fast utenom
selve akselhylsen(5). Hjulnavet (folg linjerne fra 2) er indvendig belagt
med en haard kulebane hvorimot kulerne (3) ruller, og hvorved aksel-
hylsen (5) med kulerne som mellemlag mot hjulnavets kulebane bærer
den hele tyngde, mens drivakselen (6) løper fuldstændig fri av aksel-
hylsen helt til den sitter fast med kilen (4) og paaskrudd med mutter
inde i selve hjulnavet. Herav vil fremgaa at drivakselen (6) ingen
anden paakjending faar end den vridning som fra motoren gjennem
kronhjulet utøves paa den for at drive vognen, og den kraft som
kommer paa den ved tilfældige brytninger paa hjulet sideveis, saml
den kraft som skal til for at holde hjulet inde. Se 7 som er tryk-
lager imot akselkronens nakke.
Heltflytende aksel har en stor fordel fremfor den halvtflytende
derved at den ikke har noget at gjøre hverken med vognens tyngde
eller brytninger og trækket ut og ind paa hjulene, da den, som det vil
sees av fig. 19 a, ligger fuldstændig los inde i akselhuset og kan trækkes
ut og atter stikkes ind, mens vognen like godt hviler paa sine hjul.
Fig. 19 a, K og 5 viser hvorfor. 5 er to diagonalt mot hverandre lig-
gende rullelagere som bevæger sig utenom selve akseltuben, og K er
ansætsmutter og kontramutter som skrues utenpaa den opgjængede