Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79^
Rodens anden ende,
hvorpaa veivlagerets
skaal (pande) sitter,
kaldes som regel veiv-
hodet. Som det kan
sees av figuren, er
stemplet altid hult.
Forat stemplet skal
kunne bevæge sig
lufttæt inde i cylin-
deren, har man an-
bragt de saakaldte
stempel]] ærer. Disse
(se fig. 47, S, F) er
som regel av stope-
jern; helst bor de
være av samme me-
talsort som cylinde-
ren, ihvertfald ikke
av haardere metal end
denne, forat de ikke
skal øve for stor sli-
tage paa cylinderens
indervæg og derved
slite denne ujevn. Sli-
tage kan allikevelikke
Fig. 46 b.
A Registerhuset.
B Tandkjeden.
C Registerhjulet som dri-
ver ekscenterakselen.
Kjeder eg ister.
D Centralhjulet som sitter
paa veivakselen.
E Fangsplint for startsvei-
ven.
F Magnetdrevet.
ophæves, hvorfor stempelfjæren av og til maa skiftes og cylinderen
efter længere tids bruk ophores. Naar dette behoves, er omhandlet
i bokens anden del under automobilens behandling. I almindelighet
anbringes 3 saadanne stempelfjærer paa stemplets øvre ende og 1
eller 2 paa den nedre. De mest almindelige av disse fjærer er de
her viste. De biir dreiet av en støpejernsring med ganske ubetydelig
større diameter (tvermaal) end selve cylinderen indvendig, forat de
skal kunne spænde an mot cylinderens indre og derved tilvejebringe
tæthet. Forat de skal gi svigt (fjære), er de overskaaret paa et sted
i skraa retning, og deres tykkelse avtar svakt imot det punkt hvor
de er overskaaret. De er saaledes tykkest paa det punkt som ligger
like mot det overskaarne sted. Dette er igjen gjort, forat de overalt
skal spænde like haardt an mot cylinderens væg; ti hvis de var like
tykke i hele sit omfang, vilde de overskaarne ender spænde haardere
an mot cylinderen end det øvrige av fjæren, og derved slite en rifle
langsefter cylinderens væg, og der vilde efter en stunds forløp op-
staa lækage mellem stemplet og cylinderen. Naar veivakselen dreies
rundt, vil stemplet av roden (veivstaken) fores op og ned i cylinderen
og derved virke som en suge- og trykpumpe. Paa sin nedadgaaende
bevægelse vil det bevirke sugning inde i cylinderen, som derfor