Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
79^ Rodens anden ende, hvorpaa veivlagerets skaal (pande) sitter, kaldes som regel veiv- hodet. Som det kan sees av figuren, er stemplet altid hult. Forat stemplet skal kunne bevæge sig lufttæt inde i cylin- deren, har man an- bragt de saakaldte stempel]] ærer. Disse (se fig. 47, S, F) er som regel av stope- jern; helst bor de være av samme me- talsort som cylinde- ren, ihvertfald ikke av haardere metal end denne, forat de ikke skal øve for stor sli- tage paa cylinderens indervæg og derved slite denne ujevn. Sli- tage kan allikevelikke Fig. 46 b. A Registerhuset. B Tandkjeden. C Registerhjulet som dri- ver ekscenterakselen. Kjeder eg ister. D Centralhjulet som sitter paa veivakselen. E Fangsplint for startsvei- ven. F Magnetdrevet. ophæves, hvorfor stempelfjæren av og til maa skiftes og cylinderen efter længere tids bruk ophores. Naar dette behoves, er omhandlet i bokens anden del under automobilens behandling. I almindelighet anbringes 3 saadanne stempelfjærer paa stemplets øvre ende og 1 eller 2 paa den nedre. De mest almindelige av disse fjærer er de her viste. De biir dreiet av en støpejernsring med ganske ubetydelig større diameter (tvermaal) end selve cylinderen indvendig, forat de skal kunne spænde an mot cylinderens indre og derved tilvejebringe tæthet. Forat de skal gi svigt (fjære), er de overskaaret paa et sted i skraa retning, og deres tykkelse avtar svakt imot det punkt hvor de er overskaaret. De er saaledes tykkest paa det punkt som ligger like mot det overskaarne sted. Dette er igjen gjort, forat de overalt skal spænde like haardt an mot cylinderens væg; ti hvis de var like tykke i hele sit omfang, vilde de overskaarne ender spænde haardere an mot cylinderen end det øvrige av fjæren, og derved slite en rifle langsefter cylinderens væg, og der vilde efter en stunds forløp op- staa lækage mellem stemplet og cylinderen. Naar veivakselen dreies rundt, vil stemplet av roden (veivstaken) fores op og ned i cylinderen og derved virke som en suge- og trykpumpe. Paa sin nedadgaaende bevægelse vil det bevirke sugning inde i cylinderen, som derfor