Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

81 den anden side av motoren, som vist i fig. 43 b og under motorens takter i fig. 48, eller de er alle, som nu mest almindelig, placert paa én side (se fig. 44, 9 og fig. 45, 12, 13 og 14 samt fig. 46, 2). Ventilernes arbeide er dog altid det samme, nemlig at aapne og lukke for suge- og avløpskanaler. Med hensyn til form er ventilerne almindeligst sæteventiler (se fig. 43 a og b samt fig. 45, 12, 13 og 14). En motor kan godt bare ha én cylinder, hvilket ofte er tilfældet med mindre baatmotorer, men i automobiler anvendes nutildags aldrig encylindrisk motor. To er det mindste antal cylindrer som nutildags brukes paa automobiler, og tocylindrisk motor brukes som regel kun i de smaa før omtalte autoletter. Den firecylindrecle fire- takts motor er nu den vanlige; ti hvis man vil ha en firetakts motor til at trække jevnt selv med et litet omdreiningsantal, maa den ha 4 cylindrer, forat eksplosionen stadig kan virke paa veivakselen. Dette kommer igjen av at en firetakts motor faar sin eksplosion kun for hver fjerde takt eller ved hver anden omdreining, idet liver omdrei- ning regnes at være to takter eller slag, én opadgaaende takt og én nedadgaaende. Dette forklares nærmere under motorens takter. Motorens takter. Ved motorens takt forstaaes stemplets op- og nedadgaaende be- vægelse. Hver bevægelse op eller ned kaldes en takt eller slag. Ordet firetakt er saaledes opstaat derved at stemplet paavirkes av den op- samlede energi kun for hver fjerde bevægelse. Dette illustreres klart i fig. 48. En firetakts motor er altid en ventilmotor; av hvilken grund vil nærmere bli forklart under totaktsmotorer. Stemplet eller, som det ogsaa kaldes, pistongen bevæger sig som før nævnt inde i cylin- deren, og ved veivakselens omdreining virker det som suge- og tryk- pumpe. Under sugeslagets bevægelse (se slagstilling 1 fig. 48) er stemplet nedadgaaende i cylinderen; derved vil rumfanget i motorens topkammer (cksplosionskammer) forokes eftersom stemplet gaar ned- over, og der opstaar vakuum (tomrum) inde i motorens topkammer; samtidig loftes sugeventilen S ved hjælp av ekscenteren, saa den gir <len færdigblandede gas anledning til at strømme ind (følg pilene!). Naar stemplet har naadd sin dypeste stilling inde i cylinderen, har ekscenteren samtidig dreiet sig rundt, saa at den har sluppet suge- ventilen ned, og begge lop er stængt. Motoren har da opsamlet al den energi den kan opnaa. Svinghjulet, som sitter paa veivakselen, vil ved sin træghet fortsætte at svinge rundt, og veiven vil derved fore stemplet tilbake igjen opad. Denne bevægelse kaldes kompressions- slag (sammenpresning). Se slagstilling 2. Ved stemplets opadgaaende bevægelse vil rumfanget (volumet) i eksplosionskammeret igjen for- 6